273 / 425
DEN SOCIALE FORSORG
259
ydet en meget omfattende hjælp. Ved lov nr. 196 af 11. juni 1954 er bestem
melsen imidlertid skærpet, idet det nu ved 1. indkaldelsen er en forudsætning,
at pågældende har haft rimelig grund til ikke at vente med at påtage sig de for
pligtelser, til hvis opfyldelse der søges hjælp, til efter aftjening af værnepligt.
Der blev samtidig givet adgang til i et vist omfang at yde hjælp i indtil 6 uger
efter hjemsendelsen.
For værnepligtige ved civilforsvaret har socialministeriet i henhold til be
myndigelse i lov nr. 421 af 11. september 1945 fastsat, at der skal gælde
samme regler som for indkaldte til militæret.
Den 9. januar 1951 er der mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige afsluttet en konvention om gensidig ydelse af hjælp til trængende stats
borgere i de nordiske lande. Konventionen afløser den nordiske fattigkonven
tion af 25. oktober 1928 og har virkning fra den 1. april 1951, dog således, at
erstatning for hjælp ydet fra og med den 1. januar 1950 ikke kan kræves. Efter
den nye forsorgskonvention har hvert af de nordiske lande som hidtil pligt til
at yde hjælp til trængende statsborgere fra et af de øvrige lande på samme
måde og efter samme regler, som gælder for landenes egne statsborgere, med
de hjælpearter som omfattes af konventionen. For Danmarks vedkommende
drejer det sig om hjælp efter lov om offentlig forsorg med undtagelse af hjælp
til kronisk syge i henhold til §§ 247 -248 og hjælp til børn efter § 130, stk. 1,
nr. 1-3. Udgifterne ved hjælp efter konventionen skal i deres helhed bæres af
opholdslandet. Konventionen indeholder også regler om, i hvilke tilfælde de
pågældende kan hjemsendes til hjemlandet.
Som det fremgår af den side 25 8 angivne oversigt over det antal personer,
der har modtaget hjælp i perioden 1939 /40-1954/55, er der under krigen sket
en væsentlig nedgang i antallet af personer, der har modtaget almindelig
kommunehjælp, og nedgangen er i nogen grad fortsat i årene efter krigen,
således at antallet af kommunehjælpsunderstøttede i 1949/50 >var under
V
3
af antallet ved krigens begyndelse. En mindre stigning har efter 1949/50
fundet sted, men udsvinget er dog ikke stort.
Den voldsomme nedgang under krigen skyldes den høje beskæftigelses
grad, der dels var en følge af, at mange tog til Tyskland for at arbejde, dels
skyldtes de mange virksomheder, som her i landet havde beskæftigelse for
værnemagten, men også i årene efter krigen har antallet af understøttede været
mindre end før 1940.
I 1942 indførte man for at skærpe kontrollen med arbejdsledige arbejds-
kort, som enhver person, der havde arbejde eller søgte understøttelse, skulle
have.
O rd n in g e n m e d fø rte e n fo rh o ld sv is d y r a dm in istra tio n og g av ik k e d e v e n
tede re su lta te r, h v o rfo r a rb e jd s k o rto rd n in g e n b le v o p hæ v e t i 1 946 .
Den udbetalte kommunehjælp med og uden tab af valgret og valgbarhed
samt fattighjælp udgjorde i 1939/40 25,2 mill. kr. og i 1954/55 15,2
mill. kr.