269 / 425
arbejds- og socialministeriet nedsat
aldersrenteudvalg.
Dette havde til opgave
nærmere at overveje de gældende regler om fradrag i indtægt ved beregning af
rente, og der blev ved loven givet lempelser, således at det beløb, rentemod
tageren kunne have i indtægt uden nedsættelse af renten, blev forøget, og fra
draget i renten for indtægter, der oversteg det fradragsfri beløb, blev fastsat
til 60 pct. mod hidtil 60 pct. af de første 500 kr. og 100 pct. for yderligere
beløb. Der blev herved mulighed for at opnå rente med en betydelig højere
indtægt end hidtil.
Samtidig ændredes reglerne om fradrag i aldersrenten på grund af formue.
Medens der hidtil til aldersrentemodtageres årlige indtægt ved beregningen af
renten lagdes et beløb udregnet på grundlag af rentemodtagerens formue
(5 pct. af hele formuen + 1 pct. af formue
udover 4.000 kr. samt yderligere
1 pct. af formuebeløb på over 8.000 kr.), blev tillæget til indtægten nu beregnet
i forhold til formuens afkast, hvorved man opnåede, at den samlede sum af
aldersrente og formueafkast ikke ved stigende formue blev mindre, hvilket
samtidig betød, at formueindtægten aldrig blev fradraget med mere end
100 pct.
Der indførtes endvidere ændringer i forskellige tillæg til renten (vente-
tillæg, ægteskabstillæg).
Ved loven blev samtidig aldersgrænsen for adgangen til aldersrente hævet
fra 60 til 65 år, enlige kvinder kan dog fortsat få aldersrente fra 60-års
alderen, ligesom personer mellem 60 og 65 år har mulighed for at få alders
rente, hvis de har svigtende helbred, og for så vidt 2/3 af medlemmerne af et af
kommunalbestyrelsen nedsat udvalg og sygekassedirektøren tiltræder det.
Ved lov nr. 143 af 31. marts 1950 ændredes folkeforsikringslovens § 38,
stk. 1, idet afgørelse af, om en persons nedsættelse af erhvervsevnen er så stor,
at han kan få
invaliderente,
finder sted på grundlag af en mere fri bedømmelse
af de omstændigheder, der kan tages i betragtning. Samtidig indførtes regler
om aftrapning af invaliderentens udbetaling evt. over 12 måneder, når inva
lideforsikringsretten ikke finder, at pågældendes erhvervsevne er nedsat så
meget, at vedkommende fortsat kan oppebære invaliderente.
Ved loven blev bestemmelserne om hjælpeløshedstillæg i henhold til folke
forsikringslovens § 40 og blindetillæg i henhold til § 62 ophævet. I stedet er
indført et bistandstillæg for invaliderentemodtagere, der til stadighed må have
bistand af andre, eller er blinde.
Fordrer invaliditeten stadig pleje og tilsyn, kan i stedet ydes et plejetillæg
med et noget større beløb.
Endelig indførte loven en bestemmelse om, at invalide personer, hvis
arbejdsevne ikke er nedsat så meget, at de kan få invaliderente, men som
kræver bistand eller pleje som ovenfor nævnt, kan få en bistands- eller pleje
ydelse svarende til bistands- eller plejetillæget med tillæg af et beløb svarende
til Vs af invaliderentens grundbeløb.
Ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 blev bestemmelserne i folkeforsikrings
DEN SOCIALE FORSORG
255