265 / 425
DEN SOCIALE FORSORG
251
neringsordningen, dog at der i tilfælde, hvor forholdene særligt talte derfor,
f. eks. når familien boede i meget kolde lejligheder, eller hvor der var små
børn, ydedes ekstrahjælp til indkøb af indenlandsk brændsel. Endvidere blev
der ydet hjælp til betaling af gældsforpligtelser under forudsætning af, at det
med rimelighed kunne påregnes, at den pågældende ville have afholdt disse
udgifter af sin indtægt forud for interneringen.
I tilfælde af arbejdsløshed o. lign. umiddelbart forud for interneringen tog
man familiens indtægt under normale forhold i betragtning. Ved hjælpens
tilståelse blev der taget meget lempelige hensyn til hustruens indtægter, og
dette ganske særligt i tilfælde, hvor hun først efter interneringen påtog sig
selverhverv.
Efter mere almindelige retningslinier, men dog under hensyntagen til for
holdene i det enkelte tilfælde, blev der ydet de pågældende hjælp til egentlig
underhold og beklædning. I betydeligt omfang ydedes hjælp til dækning af de
pårørendes rejseudgifter ved besøg i interneringslejrene samt til afsendelse af
levnedsmiddelpakker.
Efter samme regler blev der ydet hjælp til internerede amerikanske stats
borgere og deres pårørende.
Til personer, som enten var fængslet, sigtet for illegal virksomhed, eller
som afsonede straf for sådan virksomhed, samt til disses pårørende, blev der
ydet hjælp i samme omfang, men af sikkerhedsmæssige grunde afholdtes
hjælpen foreløbig som kommunehjælp.
Udbetaling af understøttelse til disse personer ophørte den 17. maj 1945,
da der blev oprettet et
centralkontor for særlige anliggender,
der herefter over
tog den pågældende virksomhed. Dette centralkontor blev ledet af en bestyrelse
bestående af repræsentanter fra modstandsbevægelsen samt yderligere 3 med
lemmer, hvoraf det ene blev udpeget af Københavns magistrat, medens de 2
andre blev udpeget af de sociale udvalg i Frederiksberg og Gentofte kommu
ner. Centralkontorets virksomhed omfattede hele Storkøbenhavn.
Centralkontorets formål var
at
yde øjeblikkelig midlertidig hjælp til alle
dem, der grundet på deres deltagelse i frihedskampen, besættelsesmagtens
overgreb eller krigshandlinger iøvrigt havde øjeblikkelig hjælp behov,
at
med
virke ved den samme kreds af personers tilbagevenden til normalt arbejde og
at
medvirke ved forberedelsen og administrationen af den kommende lovgiv
ning om erstatning og pension. Yderligere skulle centralkontoret udarbejde
fortegnelser over de i modstandsbevægelsen indrullerede personer, over de af
den tyske besættelsesmagt fængslede og internerede samt over hjemvendte
flygtninge.
Den økonomiske hjælp blev ydet til tidligere internerede, efterladte, hjem
vendte flygtninge, indkaldte frihedskæmpere samt til hjemvendte krigsfrivil-
lige, og hjælpen var ligeledes baseret på principperne i forsorgslovens § 281.
Udgiften til hjælpen androg for Københavns kommunes vedkommende
indtil den 31. maj 1946 ca. 7 mill. kr. og omfattede 15.060 personer.