264 / 425
DEN SOCIALE FORSORG
I 1933 blev de mange love og bestemmelser, der hidtil havde dannet grund
laget for forsørgelsesvæsenets virksomhed, samlet i nogle få love, der tilsam
men blev benævnt
s o c ia lre fo rm e n .
Denne samling af sociale bestemmelser, som socialreformen gennemførte,
er i årene 1940-1955 gået noget tabt, idet en række nye love og lovbestem
melser ikke er udarbejdet som tillæg til eller ændring af socialreformen, men
derimod som nye love.
Det, der især har præget forsørgelsesvæsenets arbejde i årene 1940-1955,
var naturligt tiden under besættelsen og de første år efter dens ophør, som vel
ikke var rige på nye sociale bestemmelser, men hvor de særlige forhold i disse
år bevirkede, at der opstod ekstraordinære forsorgsopgaver og specielle løsnin
ger af forsorgsopgaver, herunder udarbejdelse af planer vedrørende anbringelse
af og hjælp til personer, hvis boliger blev ødelagt under luftangreb eller midler
tidigt måtte rømmes.
1.
D e ekstra o rd inæ re fo r h o ld u n d e r o g i fo r b in d e ls e m e d d e n ty s k e b esæ ttelse.
Under den tyske besættelse opstod der behov for hjælp, fordi forsørgere
blev internerede enten på grund af deres politiske overbevisning eller på grund
af deres statsborgerforhold, ligesom behov for hjælp opstod, fordi en række
personer »gik under jorden« eller søgte tilflugt i udlandet.
Københavns kommune indtog straks efter interneringernes påbegyndelse
en velvillig holdning over for de pårørende og ydede dem hjælp til underhold,
beklædning m. v. udover den hjælp, som kunne være ydet i form af sædvanlig
kommunehjælp.
Der opstod hurtigt et fortroligt samarbejde mellem de øverste tjeneste-
mænd i magistratens 3. afdeling og socialministeriet med det resultat, at man
gik videre ad den af magistraten anlagte linie, således at hjælpen blev ydet i
væsentlig større omfang, end det var muligt efter de gældende regler for ydelse
af kommunehjælp. Hovedsynspunktet blev herved, at man gik frem efter de i
lov om offentlig forsorgs § 281 - som ændret ved lov nr. 197 af 15. maj 1939
- indeholdte regler for ydelse af hjælp til ekstraordinært indkaldte værneplig
tige og disses familier. Hjælpen i henhold til denne bestemmelse er særhjælp,
hvortil der ikke er knyttet tilbagebetalingspligt.
Man ydede de pågældende hjælp til underhold, til betaling af husleje, lys
og gas, kontingenter m. v. samt hjælp til indkøb af brændsel inden for ratio