3 7 2
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
Skolevæsenet.
1938 39 1939/40-
1943 44
gnstl.
1944/45-
1948/49 gnstl.
1949/50-
1953/54 gnstl.
1954 55
Udgifter.
Lønninger...............................
Beboelsesudgifter.................
Undervisningsmaterialer m.
Pensionsudgifter....................
Andre udgifter......................
v...................
1000
kr.
16 907
4 193
929
1 244
1 658
1000
kr.
18 948
5 354
1 040
1
286
1 834
1000
kr.
29 758
7 343
1 538
1 691
3 271
1000
kr.
48 344
10
828
2 896
4 4401
5 739
1000
kr.
63 734
13 103
3 467
7211 i
7 118
1938/39 — 100 ...................
Ialt...............
24 931
100
28 462
114,2
43 601
174,9
72 247
289,8 2
94 633
379,6 3
Indtægter.
Tilskud fra staten og den fælleskommu
nale udligningsfond...............................
Andre indtægter.........................................
10
121
286
11 783
423
17 850
945
32 924
766
43 648
1 083
1938/39 = 100 ....................
Kommunens nettoudgift
1938/39 = 100 ....................
Ialt...............
10 407
100
14 524
100
12
026
117,3
16 256
111,9
18 795
180,6
24 806
170,8
33 690
323,7
38 557
265,5
4
44 731
429,8
49 908
343,65
i Heraf refusion af tillæg til pensioner henholdsvis 2.337.000 kr. og 5.003.000 kr.
2
, 3, 4 og 5 Bortses fra refusion af tillæg til pensioner, bliver indekstallene henholdsvis 280,4 359,5, 249,4 og
309,1.
tilskudene fra staten og den fælleskommunale udligningsfond og i andre
indtægter. Det bemærkes, at under indtægterne er ikke medregnet skole
afgiften, der posteres på bilag 1, skatter og afgifter. Som det fremgår af tabellen
over »Andre afgifter og gebyrer« i afsnit II c, udgjorde skoleafgiften i 1938 /39
148 .000 kr. og i de efterfølgende tre femår gennemsnitlig henholdsvis
156 .000 kr., 35 8 .0 00 kr. og 32 6 .0 00 kr. Ved lov nr. 194 af 11. juni 1954
ophævedes skoleafgiften fra og med året 1954 /55 .
Den mest betydningsfulde post inden for udgifterne er
lønningerne,
der
gennem hele perioden, uanset de store ændringer i tallene, har udgjort ca. to
trediedele af skolevæsenets samtlige udgifter. I 1938 /39 udgjorde lønnings
udgifterne 16,9 mill. kr., i 1948 /49 var beløbet 36 ,7 mill. kr., altså noget
mere end det dobbelte, og i 1954 /55 var udgiften oppe på 63,7 mill. kr. eller
en stigning i forhold til 1938 /39 på 277 pct., d. v. s. en forøgelse, der er den
samme som den for kommunens samlede lønningsudgifter konstaterede, jfr.
tabel 2 i afsnit I. Det bemærkes, at de anførte lønningsbeløb ikke alene omfat
ter det fastansatte lærerpersonale, men også de øvrige tjenestemænd under
skolevæsenet samt det løst ansatte personale som vikarer, rengøringsarbejder
sker m. v. Hovedårsagerne til stigningen i lønningsbeløbet er dels den af elev
tallets stigning nødvendiggjorte udvidelse af lærerpersonalet, dels den al
mindelige ajourføring af lønningerne i overensstemmelse med prisudviklingen.