381 / 425
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 6 7
personer med understøttelse efter lov om offentlig forsorg, hvor understøt
telsen tidsmæssigt er varierende, og kun på ganske enkelte områder er af
varig karakter, er mere end halveret.
Det må dog bemærkes, at der har været en temmelig uensartet udvikling
under de forskellige hjælpeformer. Således er antallet af understøttede i h. i.
reglerne om børneværn og om ydelse af underholdsbidrag til børn i og uden
for ægteskab steget med henholdsvis 52 og 28 pct., hvorimod antallet af
personer, der modtog særhjælp, faldt med 80 pct., og antallet af personer, der
modtog kommunehjælp uden og med tab af valgret og valgbarhed, formind
skedes med henholdsvis 65 og 39 pct., og endelig reduceredes antallet af
personer, til hvilke der var ydet fattighjælp, med 80 pct.
Det kan tilføjes, at det samlede nettotal af personer, der modtog under
støttelse efter lov om offentlig forsorg og lov om folkeforsikring (d. v. s.
efter fradrag for de personer, der modtog mere end een art af hjælp), i
1938/39 ialt udgjorde 186 .700 og i 1954/55 ialt 132.600 eller en reduktion
på 29 pct. Den foran anførte stigning i de sociale udgifter skyldes således
hovedsagelig en forhøjelse af understøttelsessatserne som følge af såvel pris
talsreguleringer af de oprindelige satser som en reel forhøjelse af disse, men
også den ovennævnte forskydning i forholdet mellem antallet af varigt og
midlertidigt undestøttede har været af betydning.
Som et andet udtryk for de skete forskydninger i udgifternes sammen
sætning skal anføres, at i 1938 /39 gik 85,1 pct. af de samlede brutto
udgifter på bilag
12
til understøttelser, sociale forsikringer o. lign., men i
1954/55 var den tilsvarende andel 82,7 pct.; derimod steg løn- og pensions
udgiftens andel fra 5,2 til 8,7 pct. og udgifterne til forrentning og afskriv
ning fra 1,4 til 2,2 pct., endelig udgjorde »øvrige udgifter« i de to år hen
holdsvis 8,3 og 6,4 pct. af de samlede bruttoudgifter.
Vedrørende
indtægterne
fremgår det af oversigten side 365, at disse er
steget fra 43 til 175 mill. kr. eller med 305 pct., altså mere end stigningen
i de samlede udgifter, der var 240 pct. Forklaringen herpå er, at den væsent
ligste indtægtspost er refusionerne fra staten, invalideforsikringsfonden og
den fælleskommunale udligningsfond til invalide- og aldersrenteudgifterne
og til underholdsbidrag til børn, og da disse udgifter som foran vist er steget
stærkere end de øvrige udgifter, må de nævnte refusioner give sig et forholds
mæssigt stærkt udtryk. Hertil kommer, at lovbestemmelser i det her om
handlede tidsrum har indført statstilskud til forskellige sociale udgifter, således
som hjælp til tuberkuløse, børnelammede, til mælkehjælp til ubemidlede
mødre, ligesom staten yder tilskud til udgifterne ved den i h. t. lov nr. 175
af 12. april 1949 indførte husmoderafløsning.
Det forhold, at refusionerne til den sociale forsorg er steget mere end
kommunens bruttoudgifter, har medført, at kommunens nettoudgift til social
forsikring og offentlig forsorg kun er forøget med 166 pct., eller mindre end
udgifterne på de fleste af de andre udgiftsbilag.