3 8 2
KOMMUNENS STATUS
IV. Kommunens status.
Den følgende fremstilling af bevægelserne i statusposterne på kommunens
regnskab fra 1. april 1939 til 31. marts 1955 bygger i alt væsentligt på de i
kommunens regnskab og beretning for de pågældende år givne oplysninger.
Nogle af tallene afviger fra hovedstatusoversigten i kommunens regnskab,
idet der er foretaget enkelte omposteringer. Om det grundsynspunkt, der er
anlagt ved vurderingen af tallene på kommunens status, henvises til bemærk
ningerne vedrørende passivposten: Stadens almindelige formue, s. 401 f.
1. Aktiver.
I omstående tabel 1 er der givet en hovedoversigt over de værdier, hvortil
kommunens ejendomme, anlæg, værdipapirer, beholdninger m. v. er optaget
i kommunens status til de anførte tidspunkter. Den 1. april 1939 stod den
samlede aktivmasse opført i status til en værdi af 773 mill. kr. I de to fø l
gende femår forøgedes summen med henholdsvis ca. 250 og ca. 100 mill. kr.,
men i seksårsperioden 1. april 1 9 4 9 -3 1 . marts 1955 steg den samlede status
værdi med omtrent 700 mill. kr., således at ialtsummen den 31. marts 1955
udgjorde 1808 mill. kr.
D e i tabellen anførte tal giver imidlertid kun et meget summarisk billede
af de enkelte statusposters udvikling, idet de anførte beløb er de slutsummer,
der fremkommer som resultatet af en bruttotilgang (af nye ejendomme og
anlæg og forøgelse af ældre anlæg) og en bruttoafgang (ved de såvel normale
som ekstraordinære afskrivninger og ved salg af ældre ejendomme og anlæg
m. v.); ligeledes er enkelte af posterne præget af særlige bogholderi- og regn
skabsmæssige forhold. Når således posten: ubebyggede arealer m. v. viser en
nedgang i nettostatusværdien fra 45,1 mill. kr. i 1939 til 1,9 mill. kr. i 1955,
må dette ses i forbindelse med udviklingen på den særlige udligningskonto for
værdistigning på ubebyggede arealer, jorder, landejendomme m. v., jfr. s.
386 f.
Et noget dyberegående kendskab til de enkelte aktivposters udvikling kan
fås ved at spalte nettobevægelsen op i en bruttotilgang og en bruttoafgang
og ved en nærmere undersøgelse af de vigtigste elementer i disse. En sådan
undersøgelse er i meget grove træk foretaget i det følgende.
A . Ejendomme, der tjener almindelige kommunale formål.
Den samlede statusværdi af A-ejendommene udgjorde den 1. april 1939
ialt 171 mill. kr. og den 31. marts 1955 ialt 352 mill. kr. Hvorledes denne
nettotilvækst på 181 mill. kr. fordeler sig på bruttotilgang og bruttoafgang
efter art og i de 3 betragtede perioder, fremgår af oversigten s. 384, hvor
desuden er anført de tilsvarende tal for de 4 institutioner: skolevæsenet,