3 8 6
KOMMUNENS STATUS
Seksårsperioden 1. april 19 49—31. marts 1955
viser betydelig større tal
end de 2 foregående perioder.
Bruttotilvæksten
i statusværdien var således
145 mill. kr., hvoraf de 134 mill. kr. var nyanlæg og udvidelser afholdt af
kassen, og af dette beløb tilfaldt største parten, ca. 50 mill. kr., vandfor
syningen; skolevæsenet, der fik udvidet og nyopført adskillige skoler, an
vendte 34 mill. kr., mens hospitalsvæsenet og forsørgelsesvæsenet hver brugte
ca. 21 mill. kr.
Bruttoafgangen
var ligeledes betydelig større i denne periode end i de
foregående år, hvilket skyldes dels de forøgede ordinære afskrivninger som
følge af den foregåede stigning i statusværdien, dels særlige afskrivninger,
bl. a. på aldersrenteboligerne.
Slutresultatet for hele perioden 1. april 1939 til 31. marts 1955 bliver for
A-ejendommenes vedkommende, at nettotilvæksten i statusværdien på ca.
181 mill. kr. spalter sig i en tilgang i nye anlæg og ejendomme og en udvidelse
af de bestående anlæg til et samlet beløb af 258 mill. kr. afholdt af kasse
beholdningen samt overførsler til og fra andre statusposter til et beløb af netto
17 mill. kr. og en afskrivning på ialt 95 mill. kr.
B . l . Ejendomme, der har almindelig økonomisk betydning.
1.
De ubebyggede arealer m. m.
var den 1. april 1939 optaget i status til
en værdi af 45,1 mill. kr., og den 31. marts 1955 var dette beløb reduceret
til 1,9 mill. kr.
Men disse beløb dækker ikke over de reelle værdier, som de af kommunen
ejede grundarealer m. v. repræsenterer. Der må her erindres om den i 1923
på foranledning af den såkaldte »sparekommission« gennemførte ordning
m. h. t. førelsen af statusposten: ubebyggede grunde.
Der foretoges da for det første en vurdering af arealerne under hensyn
tagen til såvel erhvervelsesomkostninger med påløbne renter som til ejen
domsskyldværdien. Disse værdier er fortsat blevet fastholdt med tillæg af
senere afholdte udgifter, f. eks. til vej- og kloakanlæg, og de senere tilkomne
arealer er opført med anskaffelsessummen, ligeledes tillagt senere afholdte
udgifter. Men for at tage hensyn til grundenes normale værdistigning ved
toges det i 1923 hvert år at forhøje værdien på status-aktivsiden med et beløb,
der modsvarende posteres på driftsbudgettet som indtægt for bilag 3 I, ejen-
domsdirektoratet. Dette årlige beløb, der oprindelig sattes til ca. V
2
mill. kr.,
og i de senere år har ligget omkring 1 mill. kr., blev posteret på en særlig
konto under aktiverne betegnet
udligningskonto vedr. værdistigning på arealer
og landejendomme m. m.,
og det var hensigten senere at fordele disse beløb
på de enkelte ejendomme, men en sådan fordeling har ikke fundet sted. Mod
svarende denne postering skulle der til udligningskontoen henføres de ge
vinster (d. v. s. forskellen mellem salgssum og statusværdi), der fremkom ved