101 / 554
- 91 -
FORVAR
h v a d
d u
HAR.
V ID E N SK A B E R N E S SE LSK A B O G A K A D E M IE T F O R D E SK Ø N N E
K U N ST E R O P R E T T E S 1742 - 1754.
Den Række af fremragende Ar
bejder, der kendetegnes ved Navne som
Eigtved, Harsdorff, Hetsch, Chr. Han
sen, Herholdt, Storch, Meldahl
,
Holm
o .
fl. betegner næsten ligesaa mange histo
riske Stilarter.
Med Nyrops Raadhus er vi ved
et Vendepunkt.
Med Geniets fødte Ret tager han
det hele i sin Besiddelse. Det er som
om alt, hvad han har set og lært, er gaaet
gennem hans Kunstnerværksteds Smelte
digel, er blevet omformet og gennemarbej
det og samlet til et modent Kunstværk.
I de store Træk var Planen saa
godt som givet: Magistratens og Over
præsidiets Lokaler i Forhuset omkring en
overdækket Gaard. Mod Vestervoldgade
og Tivoli alle de øvrige Administrations
lokaler. At man besluttede sig til at lægge
\
t
i
i
j
£
n
j l
x i
j
B o rg e rre p ræ se n ta tio n e n s Sal.
Varmeværket udenfor Raadhuset, lettede
s
1
Gennemførelsen af en festlig Planfordeling betydeligt.
Centralopvarmningen med de mange
murede Ventilationsrør gav Nyrop den ægte
kunstneriske Idé at benytte selve disse Rør
som et arkitektonisk Led i Bygningsanlæget.
Bygningens Hovedskillerum, i hvilket
Rørene er samlede, løftede han som en
Tindemur op over Tagrygningen, krandsende
denne som en mangedoblet Borgerkrone.
Medens Bygningen mod Vesterbrogade
med sin høje Beletage og en mægtig Mur
flade over, sin festlige Gesims, er stærkt
fremhævet som Hovedbygningen, er det
ranke Taarn sat som et Skel mellem denne
og den bagved liggende Bygningsdel. For
holdet mellem de to Dele er — ifølge Nyrops
Udtalelser — som mellem Hovedbygningen
paa en Herregaard og dennes Avlsbygninger.
Skønt Verona, Bologna, Florentz og
gammelitaliensk Arkitektur i det hele stiger
op for Ens Bevidsthed,
so/n Baggrund
fol
det umiddelbare Indtryk, ved Betragtningen
H jo rte p o rte n .
af Raadhuset, saa bliver
det varige
Indtryk