102 / 554
- 92 -
netop dansk. Ikke blot
fordi Tanken ledes hen
paa vore gamle Herre-
gaarde og røde Lands
bykirker og Købstads-
huse ved Behandlingen
af Murfladerne, dette har
Herholdt,
Storch og
Holm — og senere Mar
tin Borch og Clemmen-
sen med lignende, under
tiden bedre, Held for
søgt, men fordi det er
det første danske Byg
ningsværk, hvor en fuld
stændig Omformning af
det historiske Materiale
har fundet Sted og saa
umiddelbart, at Værket
fremtræder
som
en
virkelig Nydannelse.
Nægtes kan det ikke,
at den altfor nøgterne
Behandling af Bagbyg
ningen, i Forhold til
Hovedfløjen, skaderHel-
hedsindtrykket. Og at
man har maattet nøjes
med det kedelige Skifer-
D en o verd æ kked e G aa rd (R aad h u sh allen ).
tag istedetfor Kobbertag,
vil alle Dage skæmme
Bygningen ogstaa som et altfor tydeligtVidnesbyrd om det store Flertals Mangel paa For-
staaelse afdetmonumentalesBetydning
i Kunsten ogderigennem for Folket. Penge-
spørgsmaalet har her desværre været det afgørende.
Tiltrods for disse Hovedmangler — den sidste føles jo stærkt ved Betragtningen
af Hovedfacaden mod Vesterbrogade, hvor den store, kedelige Skiferflade har fristet Nyrop
til at dele den med et Galleri med det københavnske Vaaben, flankeret af Vægtere i gamle
Kostumer, en Deling som ikke fremgaar tilstrækkelig klart og tydeligt af Bygningens Kon
struktion — tiltrods herfor er der en Alvor og Mandighed over Bygningens Ydre som
Helhed og en naiv, munter Festivitas over de mange — maaske vel mange — Enkelt
heder, som tilsammen synes at kendetegne den danske Nations medfødte Egenskaber.
Ogsaa dette, at det Ydre er forholdsvis beskedent mod den indre Udstyrelse, dette,
at Facaden ikke lover mere end det Indre holder, ogsaa dette turde være et nok saa dansk
Særtræk og staar i skarp og velgørende Modsætning til saa meget af det
„Facade-
D EI' Æ LD R E KRISTI A N SBO R G S BR AN D .
ST A D E N S A N D E N
ST O R E ILD SV A AD E 1794 - 1795.
G O D T R A AD DYBE RØDdER'