175 / 554
- 165 -
skyde
gloende Kugler ind i Byen, naadeligst bedes om, at Korn og Foder føres ud
af
Husene
til sikkert Sted, og at enhver Borger til sit Flus forskaffer en raa Oksehud til
Dæmpning
af opkommen Ild.
Medens Ordningen af Brandvæsenet hidtil nærmest synes at være varetaget af
Magistraten,
gaar den efterhaanden over til at blive Genstand for Kongernes Omsorg.
Den 25de August 1663 paalægger saaledes Kong Frederik III. Kommandant Frie
derich von Ahlefeldt, item Hans Nansen og Friederich Turessen at opsætte en fornøden
oo- tjenlig Brandordning paa vores naadigste Ratifikation, men det ses ikke, at der er frem
kommet noget af dette Paalæg, thi den 9de Januar 1686 beordres igen Conrad, Greve af
Reventlow
m. Fl. af Kong Christian V. til at undersøge et af Lieutenant Hermann Garding
fremsat Forslag, hvoraf man i Ildsvaade kunde betjene sig bedre end af Vandsprøjter, og
Bekostningen derved, og under 13de Februar s. A. Statholder Giildenløve til at indtræde
i samme Kommission.
Fornævnte Herman Garding beskikkes den 17de April s. A. til Direktør over
Brandværket og bliver saaledes den første Branddirektør i København. Samtidig gives
der ham Privilegium paa i 20 Aar alene at tilberede, gøre eller lade indføre forskrevne
Brandsprøjter og dertil hørende Instrumenter.
Den 18de Oktober 1687 udstedes derefter en Interims Brandordning, der dog den
23de Juli afløses af en ny Brandordning for København og Christianshavn.
Efter denne havdes af Brandredskaber: 8 Slangesprøjter, fordelte ved Tøjhuset,
Raadhuset, Bremerholm, 4 Kirker og Nyboder, med tilhørende Vandkarrer, fordelte paa
Portvagterne, Hovedvagten og Vagthuset paa Graabrødretorv, 420 Læderspande, 28 Brand
stiger, 37 Brandhager, 16 Vandkar, 25 Haandsprøjter og 33 Øxer, fordelte ved de 6 Sogne
kirker, paa Christianshavn, Raadhuset og Byens Avlsgaard. Desuden skulde der i hvert
Hus med Grundtaxt indtil 500 Rdl. af hver 100 Rdl. holdes 2 Læderspande, med Grund-
taxt over 500 Rdl. for hver 100 Rdl. 1 Læderspand.
Sprøjteredskabernes gode Stand varetoges af Branddirektøren med Indseende af
Politimesteren, en af Magistraten, Stads-Hauptmanden og to af de 32 Mænd.
Ved Ilds Udbrud skulde Vedkommende gøre Anskrig, Vægterne eller Kurerne paa
Frue og St. Nicolai Kirketaarne, i de andre Taarne Klokkerne og Graverne klemte med
Stormklokkerne og om Natten udhænge Lygter, om Dagen Faner til den Side, hvor Ilden
var, Natvægterne paa Gaderne pibe i deres Fløjter og vække Folk ved Banken paa Dørene
og raabe „Brand" med Angivelse af Gaden. Brandvagten paa Raadhuset skulde lade
Alarmtrommen gaa, Borgerskabets Kompagnier besætte de dem anviste Alarmpladser i
Stadens 11 Kvarterer.
For Overtrædelser af de i Forordningen givne Bestemmelser idømtes Bøder, der
tilfaldt Brandkassen; paa den anden Side gaves Belønninger til den først mødte Hjælp, for
godt Arbejde ved Branden og til under den Tilskadekomne.
Efter Gardings Død blev Gotfred Fuchs beskikket som hans Eftermand den 6te
Januar 1694 med Titel fra 15te Januar 1704 af Brandmajor. Til Hjælp for ham beskikkes
den 12te December 1707 en Vicebranddirektør. Hvor stort Mandtallet i Brandvæsenet har
været, ses ikke af Forordningen, men i en Befaling af 1ste August 1711, hvorefter Brand
folkene under den daværende Krigstilstand tillige med andre i fornødent Tilfælde skulde
gaa til Volds, bestemmes, at Brandfolket skal bestaa af 800 Mand.
DANMARKS HOVEDSTAD.
XX I 1