176 / 554
Den store Ildebrand
20. —23. Oktober 1728
viste, at Brandvæsenet
trængte til en Forbed
ring. Ved Forordning
af 19de November 1734
forøges Styrken, og der
indrettes et Trykværk
ved Nicolai Kirke; den
nye Brandordning af
9de Maj 1749 fastslaar
som rigtigt Princip, at
det gjaldt om hurtigst
muligt at føre Sprøj-
Det første Christiansborgs Brand
1794
.
terne til Ilden, og at der
for Sprøjten ved Raad-
huset og de militære Sprøjter ved Vagterne ufortøvet skulde ile til Brandstedet og strax
begynde at arbejde med Hjælp af Vægterne, indtil Brandfolkene blev samlede. Ikke desto
mindre hærges København igen fra 5te til den 7de Juni 1795 af en ny stor Brand, under
hvilken Nicolai Kirke og Raadhuset ødelagdes.
Som Følge heraf fremkommer der en ny Brandforordning af 1ste November 1805,
til hvilken senere slutter sig Reglementet af 1ste Maj 1818.
Efter dette besættes Brandkorpset med dertil af den borgerlige Indrullerings-Kom-
mission udskrevet Mandskab iblandt Haandværkere, der henhørte til Bygningsfagene.
Overledelsen af det hele Brandvæsen tillagdes den kgl. Brandkommission, der bestod af
den Højstkommanderende (en af Kongen dertil udnævnt Stabsofficer) som Formand, Politi
mesteren, Brandmajoren, et Medlem af Magistraten samt en af Stadens Borgerrepræsen
tanter. Kommissionen havde baade administrativ og dømmende Myndighed.
Af Personel kom Korpset-til at omfatte 1 Brandmajor eller 1ste Direktør, 1 Vice-
brandmajor eller
2den Direktør, 2
Meddirektører, 7
Kaptajner, 12 Pre
mierløjtnanter, 28
Sekondløjtnan
ter, 1 Regiments
feltskær, 2 Værk
mestre, 91 Over-
brandmestre, 189
Underbrandme-
stre, 202 Straale-
mestre, 202 Assi
stenter, 3126
Brandsvende, af
K ø b e n h a v n s B ran d 179 5, tilv en stre N ic o la j S p ir i Brand.