182 / 554
BYENS YDRE.
r e s u n d
er endnu bestandig den gyngende Hovedlandevej til
København. Vil man se Byen fra dens smukkeste Side, bør
man komme den Vej.
I gamle Dage, da Karl Gustav gjorde Holdt paa Valby
Bakke og saa Forstæderne brænde eller siden fra Brønshøj
og Utterslev holdt Udkig med den belejrede Stad, lod den
sig overskue omtrent med et Blik. Spir og Taarne stod
som Brikker paa et Brætspil. Enceintens Volde og Bastioner
dannede den skarpe Ramme udenom Husenes rødtagede
Mylr. Bymarkerne strakte sig lige ind under Fæstningslinien. Vejrmøllerne drejede deres
Vinger paa hver lille Bakke og Forhøjning. Søerne lyste blide og blaa, indfattede i Krat
— som Damhussøen nu. Og bag Byen og Amagers flade Land gnistrede Sundet som
en skinnende tinfarvet Horisont til begge Sider.
Nu om Dage har Byen forlængst strakt sine Fangarme udenfor enhver
Spænde-
tiøje af Volde og Skanser. Den har skudt sine Forposter langt ud i det omgivende Land.
Skorstenene ryger Horisonten rundt. Man aner Byen paa lang Afstand, men faar
intet
Steds noget Overblik. Kasernehusene rejser sig pludselig op af den flade Mark som Stor
stadens Blænkere. Haver, Veje og Gader gennemskæres, og Jernbanen planter den
Rejsende
midt ind i Centrum af Raadhus, Paladshoteller og elektrisk Sporvognstrafik.
Tilsøs gaar det sindigere. Besøget forberedes gennem den festlige Indsejling ad
Øresund. Havet danner endnu den samme gyngende Hærvej som i Ruyters og
Opdams
Dage. Kronborg staar endnu som den skønne, harniskklædte Skildvagt ved Indgangen til
Danmarks Rige. »Kanaan" derovre paa den anden Side er derimod et Vagthus, som er
nedlagt og paa fremmede Hænder. Men gennem denne Port gaar endnu
H o v e d v e j e n
til
den danske Kongestad; man har ikke Følelsen af, at man sejler paa en Grænse, som
skiller. Sundet løber endnu som en Pulsaare ned til Danmarks Hjerte.
Faa Byer har en Adgang saa indsmigrende som denne. Skibet stævner
mellem
skønne lave Kyster og spejder efter Spirene fjernt ude i den havflade Horisont. Som alt
dansk Landskab savner jo denne Øresundsnatur en virkelig Baggrund. Det er ikke som