- 179 -
faktur, Kunstakademi osv., men ingen af dem har brændt sig ind i Folkets Erindring.
Alligevel staar denne Rytterstatue dér med Tidens og Historiens Ret, bærer Pladsens gamle
harmoniske Patina. Ingen anden Statue, selv af en langt fortjenstfuldere Konge, vilde
kunne gøre tilnærmelsesvis saa god en Figur. Salys Frederik V er den Dag i Dag Byens
bedste og lødigste Monument.
København kan ellers ikke prale af sine Monumenter. Vore berømteste og størst
anlagte Konger savner endnu deres Statuer: hverken Christiern II eller Christian IV kan
vi vise Fremmede paa vore Torve og Pladser. Ikke engang Tycho Brahe, den mest
verdenskendte
af alle danske Mænd. Den, der véd Besked dermed, kan trække den Frem
mede
afsides og vise ham en undsélig lille Statue gemt i Skyggen af vort Observatorium.
Foruden Amalienborg har Rokokoens Aarhundrede ikke levnet mange Spor i
Flovedstadens Arkitektur; de er mest at søge i samme Kvarter som Amalienborg — i
Frederiksstad-Kvarteret — saaledes i Bredgade Kong Frederiks Hospital, der danner et
saare stilfuldt Kompleks af smukke og fornemme Bygninger, og blandt Palæerne Bern-
storffs, som nu ejes af Kong Georg, og Schimmelmanns, der nu gør Tjeneste som
Koncertpalæ.
Fra Rokoko-Kvarteret, der dog først er bygget færdigt i senere Tider og tildels
har et helt moderne Præg, endog tilsat fremmede Ingredienser som den lille russiske Kirke
med de forgyldte Kuppel-Radiser, kommer vi over Kongens Nytorv det gamle København
et lille Aarhundrede nærmere. Fra Frederik V blader vi historisk tilbage til Christian V.
Flan gav det gamle „Hallandsaas" Navn af Torv og stemplede det med sit kongelige
Statue-Segl. Rigtignok kun i Bly. Den barokt bombastiske Imperator-Rytter er forlængst
mat i Sokkerne, Hest og Kommandostav luder under Aarenes Vægt. Men en idyllisk lille
Runddel har skudt sig skjulende op om det gamle segnefærdige Monument: dejlige slanke
Træer, grønt og fintklippet Græsog smuktholdte
Blomsterbede gør Stedet til en fin lille
Oase, i hvis Ly Bænke byder til Hvile.Denne Stump Park giver Pladsen dens centrale
Tillokkelse.
Fra de
forskelligste Kvarterer
munder ikke mindre
end tretten Gader ud
paa Kongens Nytorv.
Det er som en stor
Solskive, hvorover Lys
°g Skygge vandrer og
taber sig i Gadernes
Skurer til alle Sider.
Hvor man saa kom
mer fra, virker Torvet
som en Befrielse, en
Forfriskning.
Solen
staar op bag Nyhavns
Masteskov, og naar
den gaar ned fjernt
ude i Gotersgade, kan
K o n g e n s N y to rv m ed det kgl. T eater.