194 / 554
-
184
-
Fra Børsen bør man over fjerde Christians
Bro, den, der nu hedder Knippelsbro, men
som i hans Dage var „Langebro", gæste den
Bydel, som han gav Navn. Intet Steds lever
saa mange af Byens gamle Minder, saa meget
af dens Fortidsstemning som her. Christians-
havns Vold tunger sig endnu i de gamle
Bastioner. Kanaler og Bassiner ruger endnu
over Havnebyens ældede og tildels forvitrede
Traditioner. Om nogle af disse Kanaler staar
Fortiden og smulrer hen i gamle ødeudseende
Handelshuse. Træet trøsker i Fred, Ruderne
løber an som stærbelagte Øjne. Der er Briigge-
Duft over disse Kanalgader, hist og her lugter
endog af død By. Tungsindigt forfalder det
asiatiske Komgagnis prægtige og imponerende
Palæ, der endnu gemmer Duft af Kanel og
Sandel i sin støvede Skygge. Men Christians
havn er ogsaa endnu den gamle Skipperby,
der lugter af Tjære og Klipfisk. Langs de
slimede, mosgrønne Bolværker fortøjer Æble-
Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.
,
1
j j
og Pæreskuder; over de snavsede og sodede
Huse toner dejlige irrede Spir op mod Himlen, og i Bassinerne ud til Havnen, i Dokkerne
og paa de store Losse- og Pakhus-Pladser rører Havnelivet sig paa den rette maleriske
Vrangside, i det rigtige oliede og begede Arbejdstøj, der klæder en Havn allerbedst.
Den Helhedsstemning, som endnu hviler over Christianshavn, søger man forgæves
i den egenlige By. Den er lunefuldt skaaret i Smaastumper uden Plan, uden Overblik,
uden Harmoni. Halvgammelt og helnyt staar Side om Side i en uklar og ukrystalliseret
Blanding. Saaledes paa Købmagergade, der bugter sig i en god perspektivisk Kurve, ind
til det gamle Rundetaarn tykt og tungt træder frem og næsten lukker Passagen. Det er
ikke en Fæstningsskildvagt, et Porttaarn, som det saa ofte ses i gamle historiske Stæder,
det er et nedlagt Observatorium, et Gud velbehageligt Offer fra fjerde Christian til Datidens
Stjernetyderi, et Videnskabsfort, hvor der kiggedes Stjerner og lavedes Almanak, indtil man
opdagede, at her ikke var Ro nok, men at Jorden rystede under Grundpillerne. Ligesom
Regensen overfor er Rundetaarn et Minde om det gamle Quartier latin, der herfra strakte
sig op til „Studiegaarden". Nu er Kvarteret og navnlig Universitetet selv moderniseret.
Den danske Lærdom kan ikke prale af noget imponerende Arnested. Beskedent, men
værdigt gemmer det sig paa en lille rolig Plads, hvor Lænker er spændt paa tværs, over
imod Kirkenaboen. Universitetet selv er anstandsfuldt og prunkløst; Biblioteket ved Siden
er endnu mere fornemt i sin ædle, gotisk klosterlige Stil. Rent ud spartansk virker den
nøgne og skematiske Frue Kirke med den antikiserende Portal og det firkantede flade
Taarn, hvor et forgyldt Kors er plantet som paa en Grav. Herunder ligger nemlig Byens
Katedralkirke og dens berømte Spir begravet. Hvor raseret København er for Middelalder,
viser sig bedst, naar man søger efter det, der plejer at være Byers varigste Minder, nemlig