190 / 554
- 180 -
man se Straalerne blive lange henover de
mange Ruder. I de lyse Aftener skælver
Himlen tynd og skær over Trægruppen i
Midten.
Er det mørkt, virker det kgl.
Teaters oplyste Loggia som en mystisk Dør
ind til Fantasi og Fest. Om Dagen synes
Teaterkolossen ellers død og sodet, uden
Farve og uden Nationalfølelse paa dette
Sted. Vore to største Digtere udenfor gør
den ikke engang hjemlig, skønt de mage
ligt har taget Sæde ud til Pladen. Beteg
nende, at de netop sidder! Andre Folk
lader deres store Mænd
staa.
Hvilket
maner bedre end dette lidt dorske Tilskueri.
Dansk Statuekunst tager stilfærdigt og por-
træterende paa dem, der skal foreviges.
St. Annæplads viser os Fandets to største
Komponister, begge uden ringeste Forsøg
paa monumental Stil. Gade er grebet lige
ud af Fivet — af Koncertlivet —, han staar,
med Taktstokken i Haanden, ved sin Diri
gentpult og har dog, her i Bronzen, ingenting at dirigere. Gamle Hartmann er endog
modeleret i Slobrok, hansidder herude under aaben
Himmel, som sad han i sin Kakkel
ovnskrog, fordybeti sitPartitur.
I Bygningsrammen om det sært kantede Kongens Nytorv staar nogle Aarhundre-
dersskiftende Arkitektur blandet sammenuden at gaa op i nogen
højere Enheds Fælles
præg. Her er Palæer —Charlottenborg og
Thott (oprindelig NielsJuel) — fra 17de Aar-
hundredes sidste Halvdel, fra 18. Aarhundredes Slutning Harsdorffske Huse som Bygningen
ved Siden af Charlottenborg og det ædelt fornemme Handelsbank- (forhen Erichsens) Palæ,
fra det 19de Aarhundrede dels en Rad fuldstændig fordringsløse Huse af den tomme Type,
der blev til efter Københavns sidste Brand, dels en Hob mer eller mindre parvenuagtige
Pragtbygninger, der er af højst ulige Værd, men alle pynter sig med udenlandske Moder:
Hotel d'Angleterre, Store nordiske Telegrafselskab, Standard og Magasin du Nord.
Her
er
allerede at se den arkitektoniske Vaklen i Geledderne, der præger Nutidsbyggeriet overalt
i København. Fra vore Fædres og Bedstefædres Tid er overleveret os en By, der efter
Ildsvaade var opført i den aller nødtørftigste Fattigdom. Gaar man til Siderne for Hoved
færdslen gennem den gamle By, finder man disse sørgeligt bare, smalle, opløbne Huse
uden Pynt og Stil. Hist og her bevarer et bredere Hus den rigtig gamle rene Type, som
foroven afsluttes med en Kvist-Frontispice. Ogsaa her er Fagaden i Reglen glat og blank
for enhver Feddeling. Hvor Husene ligger smalle paa Rad og med lidt Farve i
Fagaderne,
kan de paa Afstand, i Kanalprospekter, danne et let malerisk Skue, der smager af gamle
Havnebyer, hvor Husene vender Gavlen til Gaden. Saaledes ved Gammel Strand og ved
Nyhavn, hvor den venstre Husrække er kommen helt til sin Ret, efter at det hæslige
Bethel-
skib er forsvundet. Først nu har Øjet Glæde af det mastefyldte Perspektiv, og det minder
K ø b m a g e rg a d e m ed R u n d e-T aarn .