185 / 554
- 175 -
sig. Fra Nord og Øst kommer Skibene stævnende, med morgenglade Fløjt tropper de op
foran det snævre Toldbod-Indløb. Som morgenduelige Skoledrenge foran Skoleporten.
Her er saa venligt og hyggeligt til alle Sider. Solen ligger allerede over alle Skorstene
og Fløje. Man kan høre Spurvene pippe derinde paa Toldbodvej. Byen er endnu ikke
vaagnet, man tror at skelne søvnige Hanegal fjernt borte fra. Og her ligger Dampere
og venter fra alle Søkøbstæderne. Kaptajnerne nikker Godmorgen til hinanden, Passagererne
staar paa de duggvaade Dæk og veksler Hilsener med Folk fra Nabobyerne. Saa lukker
Bommen op, og i Gaasegang glider Skibene ind med Godmorgen til Toldbodvagten, der
er Dus med alle Skibene.
Hvor ser man vel en Havnestad af Københavns Størrelse med en saa munter
Blanding af det nyttige med det behagelige? Havne plejer jo at bruge og udnytte hver
eneste Tomme Bolværk og Ankerplads. Golde, stenbrolagte Kajer plejer at strække sig i
endeløse Numerrækker langs den kostbare Havn, med Bassiner, der skærer sig ind i Sten
fladerne for at skaffe Plads til Skibsmylret, med Kraner og Pakhuse, Jernbaneskinner og
Lastvogne beherskende Kajerne til alle Sider. Men se nu her, hvorledes Spaserelysten over
alt kiler sig ind i selve Arbejdspladsen og erobrer sig Anlæg og Promenade. I store
Havne plejer man ellers at maatte søge ud paa Vandet i Færgebaade og Dampbarkasser
for at tage et Overblik over Travlheden og den pompøse Trafik. Her er derimod ganske
simpelt store Stykker af Bredden lagt ud til Lediggængeres Fornøjelse. Et Jerngitter skiller
de spaserende Dagdrivere fra Kulsjovere og andre Lossere. Vær saa artig, tag Plads paa
en af disse Bænke og nyd Skuet af det travle Havnearbejde!
Det er denne Langelinie-Promenade, som endnu den Dag i Dag er Havnestaden
Københavns mærkeligste Seværdighed. Da Frihavnen blev anlagt, skjalv Københavnerne
for, at den med sine moderne Krav skulde ødelægge deres skønneste Spaserevej og knuse
Idyllen mellem Dampskibskajer og Pakhuse. Men Langelinie sejrede og hævede sig
stoltere og længere end nogensinde før. Frihavnen avlede et pragtfuldt System af Lyst
veje, der ad Viadukt og Hængebro overspændte Arbejdsterritoriet. Nu kan man ovenfra
staa og kigge ned paa denne Frihavn, der er skarpt gitterafgrænset, og hvis Jernbane- og
Arbejdskørsel foregaar
ad afstukne Baner un
der den Spaserendes
Fødder, der gaar paa
pyntelig J ord eller
Beton uden nogetsteds
at frygte for at træde
i Arbejdsvejenes op
kørte Pløre. I blidt
vuggende Kurver
strækker sig den brede
Promenade ovenover
Kajen, hvor Ekvipager
Cykler har mage-
% og uhindret Pas
sage. Igennem et højt
A m a lie n b o rg .