191 / 554
- 181 -
om Holland, at saaledes en Arm af Havnen strækker sig helt ind til Stadens vigtigste gamle
Torv; i et Par Minutter fører Færgen fra det gamle Centrum ud i Havnen og over til
Christianshavn.
Fra Kongens Nytorv gaar Byens Hovedpuls gennem Østergade, over Amagertorv,
Vimmelskaftet og videre til den nye Plads, der er for stor til at kaldes et Torv i gammel
Forstand, men som ved sin centrale Trafik har forskudt Byens Tyngdepunkt. Dette „Strøg"
gennem den gamle By er livligt og hyggeligt, men ikke mere mondænt, end at det let
forekommer Udlændingen en Smule provinsielt. Fra et Par Kaféer kan man nemt holde
Udkig med „Strømmen" og skelne dens Enkeltheder. København er endnu saa lille, at
alle de, der vil se og ses, kan passere Revy i et Par Strøgtimer. Hele Ungdommen kan
faa Plads til at flanere her, man „slentrer" i Ro og Mag, og man gaar ikke fejl af hin
anden. Man forsvinder ikke i Mængden, og man vil det heller ikke; man knapper sig ikke
til, man slider paa Hatteskyggen, og Øjnene smutter hjemmevant over det hele. Butikkerne
er velkendte, velrenommerede, overkommelige; ultramoderne Forsøg paa at lave Friedrichs-
strasse og Benicia-Glans paa Østergade spænder oftest uheldigt af. Alligevel er Strøget
ved at omformes og moderniseres i det ydre. De smalle og skumle Sidegader trues, der
luftes ud til „City", Grunden udnyttes, gamle Huse viger for nye med Sten- og Jernkon
struktioner, med vældige Glasvægge og Storstadssnit, Kulissefagader og Spir. Bevares hist
og her et gammelt Hus for sin Berømmelses Skyld, er det kun det ydre Skin, som nogen
lunde opretholdes, indadtil gennemføres de hypermoderne Forretningskrav. Følgen af
denne Udluftning og Forøgelse af Byens gamle Indre er et Byggeri uden mindste Harmoni
mellem de anvendte Stilarter. Arkitekturen taler her et sandt Babelsprog. Medens nogle
sværger til de hjemlige Traditioner, navnlig til den saakaldte Rosenborg-Stil, henter andre
deres Forbilleder rundt fra det hele Evropa. Murstensarkitektur skyder op Side om Side
med germaniserende Cement- og Stukfagader, florentinske Bankpaladser med hugne Sten,
overdekorerede Berliner-Imitationer af nyeste Dato. Om nogen Helhedsvirkniug blot paa
et lille Stykke Gade
er her slet ikke Tale,
nyt Praleri søger at
overfløje gammel
Jævnhed, Husene for
melig skriger mod
hinanden. Paa Nytorv
ligger C. F. Hansens
100-aarige Domhus
forvaret i sin Krog,
rugende over en ædel
og storladen Simpel
hed i Former og For
hold; det er ganske
vist kun fattigt byg
get, uden ægte Ma
teriale, men ved sin
stemningsfulde Hel-
A m ag erto rv m ed Storkespringvandet.
DANMARKS HOVEDSTAD.