-
186
-
Desværre uden Overblik
Luden Omsigt, uden Stor
hedssyn. Samtidig forsøm
tes ogsaa Lejligheden til at
gøre noget smukt ud af
Søbredderne og deres Be
plantning. De reguleredes
i stive kedsommelige Linjer.
Fraregnet et enkelt Forsøg
paa at danne en storlinjet
regelmæssig Bygnings
silhuet — ved Søtorvet -
er Bebyggelsen alt andet
end stilfuld eller harmonisk.
Kun de to nye Broer har
taget Storstadshensyn. De
ligger dog for fladt paa Vandet til at øve nogen Frastandsvirkning. Men trods alt, hvad
der er undladt og forsømt, danner disse Søer et aabent og festligt Skønhedsbælte omkring
den indre By. Aaret rundt har de deres skiftende Stemninger, knyttet til det blide Vand
og de fine Himmelspejlinger. En Tur om Søerne har til enhver Tid sin Charme. Sejladsen
med de smaa Sommerbaade lønner sig som Lysttur. Solnedgangen og det tidlige Aften
skær spreder Poesi over Søerne og Træerne langs Vandet. I de lyse Foraarsaftener kan
de skinne med en ejendommelig blinkende Kviksølvglans. Korsgade-Perspektivet med Kirke-
taarnet fjernt ude kan, set fra den modsatte Bred, ved Solfald give en Anelse om et vene
ziansk Kanalparti. Fra Svineryggen set danner den modsatte Bred af St. Jørgens Sø med
dens Træer og Haver ofte et henrivende Skue.
Stedet, hvor det stærkest føles, hvorledes den gamle By har sprængt sine Rammer
og sine Maal, er den vældige Plads foran det nye Raadhus, der staar som Symbolet for
Københavns kommende Storstads-Æra. Her var man for blot nogle Aartier siden paa
Overdrevet. Nu har Overdrevet gjort Epoke. En Stump planeret Vold blev Fundamentet
for Raadhuset. Paa det gamle „Halmtorv" centraliseres det nye København. Den nye
Banegaard vil maaske yderligere trække Tyngdepunktet et Stykke udad.
Københavns Forstæder har længst i Størrelse overfløjet den oprindelige
gam le
By.
Deres Præg har ikke fæstnet sig.
Ad
to store brede Færdselsaarer baner
Forretningslivet
sig Vej ud i det aabne Land. I nye Sidegader og paa nye Sideveje tumler
Byggelysten
sig i de forskelligste Eksperimenter. Der bygges ikke længer saa trøstesløse og hæslige
Arbejderkvarterer som for blot ti Aar siden. Trangen til Lys og Luft, til Hygge
o g
Velvære
gør sig gældende overalt. Men om Fællesstræben i Stil og Anlæg er der
sjældent
Tale.
Alle de nyeste Modestrømninger bydes mod hverandre i løssluppen Konkurrence. Byen
vokser under et hastigt og forslugent Stofskifte.
Man maa søge ud til den dejlige gamle Frederiksberg Have og til
Søndermarken
og vende sig indad mod Idyllen for at finde en fredlyst Plet, hvor Tiden og Livet endnu
synes at staa stille og give sig Stunder.
Parti fra Søerne (ved Gyldenløvesgade).