201 / 554
J. C.
C
hristensen
.
C. V.
N
y h o l m
.
S
k a t
R
ø r d a m
.
J. J.
v o n
B
a h n so n
.
Hans Ekscellence Konseilspræsident, Forsvarsminister J . C . CH R ISTEN SEN ,
Storkors af Dbg., D.M. p. p.
N
aar
man rigtig vil seKøbenhavn, skal man komme sejlende til den. Helst skal man komme fra Nord og
fra Udlandet, thi da gribes man om Hjertet — hvis man er en dansk Mand — ved det skønne Syn,
somvor Hovedstad frembyder. Allerede de mange Villaer langs den prægtige Kyst varsle om Byens Nærhed,
men snartdukke Taarne og Spir op og melde, hvor den selv er, og naar vi komme den saa nær, at vi ret
kunne se den, saa ligger den med en Solglans over sig saa venligt smilende, saa vinkende og indbydende,
saa jævn og tillidsvækkende med sin travle Virksomhed ved Havnen og i Gaderne, at man uvilkaarlig siger
til sig selv: „Gud ske Lov for vort Land og vor By. Vi kunne dog aldrig ønske os nogen smukkere
Hovedstad eller fristes til at misunde andre deres!"'
Hvor har den gamle Biskop dog ikke haft et sundt Blik for Forholdene, da han byggede sin Borg
og sin By. Han er sikkert kommet sejlende hertil fra Nord og har da set de mange Holme og Strømme og
Søer i Solens Glans. Det grønne Græs og Siv, de blinkende Vande og det strømmende Hav, alt har talt til
ham om den kommende By og dens Fremtid. Og kom han netop fra en Kamp mod Landets Fjender, som
hansaaoftegjorde, hvor kraftig har da ikke Talen været, hvor stærk har da ikke Tanken slaaet ned i ham:
Her er det. Her skal Landet samles. Her skal dets Hjærte slaa! Det er intet Under, at Biskoppens Billede
straaler i Guld fra Borgernes Hus, og at hans Skikkelse knejser højt til Hest midt i Byen, det er, som det
skal være. Men endnu bedre er det, hvis hele vort Folk fyldes med Biskoppens Aand, hans Mod, hans
Handlekraft, hans Kærlighed til Fædrelandet og hans vidtskuende Tanker, thi da har København, da har
Danmark en god Fremtid at haabe paa for nærværende og kommende Slægter, og da, men ogsaa først da er
alt, somdet skal være, her i vort lille, kære Fædreland.
-
191
-
Hans Ekscellence Højesteretsjustitiarius C. V. NYHOLM, Storkors af D bg ,
I detjeg gaar ud fra, at der er nok, som ville skrive enten oni Nutidens eller
1 jeg derimod efter den til mig rettede Anmodning f^ 0^ dgtef^ ldres Tidj Som det med svag Erindring
Retsliv, som forlængst tilhører Fortiden. Naar det i vo
Herredag" ind - det skete stedse den sidste
omendnu ældre Dage hed sig, at „nu blæste de" eller■»mi re
Københavns Gader. Det var ej heller
Søndag i Februar før den første Torsdag i Marts
blev
lirWet af kongelige Hærpavker og Trom-
noget Hverdagssyn. To ridende Herolder i gammeldags Drage ,
^ større Gaders Hjørner i
peterog 24Mænd af Hestgarden, lydelig paa alle Torve, o en ige
bne Højesteret den førstkommende
Hovedstaden, forkyndende det højvigtige Budskab, at K°ngen ag e e
. Quldkaret) forspændt med
Torsdag. Og naar saa selve den store Dag oprandt, saas
j
r
pace _ fulgt af Hoffets og
6 hvide Heste - det saakaldte hvidfødte Stod af den garn e ie eri
drage til Højesteret i dens
Rigets Stormænd i højeste Gala og eskorteret af hele Livgardeni l R ’ borg Riddersal
Her havde
vekslende Festlokaler - efter det første Kristiansborgs Bran som
re|ærer i deres fineste Embedspuds og
imidlertid Rettens Medlemmer samlet sig, Assessorer, Advo<a er: og e
1
eilighed besørgedes Vagtholdet af
opstillet sig efter deres Rangfølge for at modtage Suverænen
e Jj
r udførte denne Tjeneste, bestemt
Drabantkorpset in pleno, medens til daglig Brug kun 2de a
til Rettens Opvartning af sølvgallonerede Kancellibud.
,
{e Qølvløver foran og Rettens ordinære
Efterat Kongen havde taget Sæde paa Tronen me
e
Hnire for denne, erklæredes Retten
Asessorer havde faaet Plads til Venstre og de medfulgte Digmtaner til Højre for