204 / 554
W
a l th e r
R
u n e b e r o
.
S
v e n
H
e d in
.'
O
t t o
N
o r d e n s k io l d
. E
dvard
G
rieg
.
Det er at haabe, at Byens, væsentlig af Befolkningens Valg fremgaaende Styrelse altid vil forsta
- til Held for Staden og det hele Land — at bygge videre paa dens Udvikling efter Tidernes Krav, atden
med Arbejdsomhed vil forene Sagkundskab og Ansvarsfølelse. Saaledes tør det vel siges hidtil at have været
og saa tør det haabes, at det vil blive i Fremtiden.
Cand. phil. HERMAN TRIER,
F.M.iG., fhv. Formand for Københavns Borger
repræsentanter.
Tale ved Festen paa Københavns Raadhus den
12
.
Septbr.
IQ
05
.
O
G Dansen gik i den grønne Skov,
mens Fuglene sang under Himlen.
Saadan formede Indtrykket af dette Raadhus sig forleden Nat for mig i Drømme. Og da jeg
vaagnede, forstod jeg, at der gennem dets fantasifyldte, personlige Kunst gaar et Pust af friskNatur, et
spillende Solskin, en kvidrende Fuglesang, en Rankhed i Væksten, der gør én ung og glad, naar man færdes
i det. Og som det er groet op af vor danske Jord, er det groet ud af det danske Folk, dets Liv og dets
Minder, gennem en Kunstnersjæl, der er i Slægt med Haabet og Lykken. Den Mand, der har rejst dene
Bygning, har følt bag sig sit Lands Historie, lige fra det Øjeblik en fremskuende Statsmand, DanmarksØje
og Danmarks Arm grundlagde paa den snævre Holm den Borg, der blev til en By. Og Mesteren harfrasit
Huses Taarn og Tinder set ud over Landet og drømt om en Fremtid, i hvilken dets Evne stadig voksede og
dets Ære øgedes. Han har skabt sit Værk i Tro paa sit Folk.
Nu staar Huset fuldført samlet som vi er her til Fest i et Brus af Skønhed, af Lys og af Farver.
Sindigt og sikkert, saadan har vi set det blive til: intet Hensyn glemt, hver Plet prøvet og præget afen
aldrig trættet Kunstnerhjærne. Og vi har set, hvorledes de døde Stene lidt efter lidt blev levende og talte
deres vækkende Sprog til Kunstnere og Haandværkere og Arbejdere, alle, ved hvis Hænders Gerning Mesterens
Tanker fik deres faste ydre Skikkelse: gjorde Opgaven for hver enkelt til hans egen, adlede hans Sind oghans
Arbejde. Vi har set Byens Borgere ivrige for at smykke det Borgerfrihedens stolte Hjem, i hvilket Byens
Hjerte skulde banke.
Et Enhedsmærke er dette Stadens Raadhus blevet som det staar her paa den store Plads,
pegende
højt, rummende vidt, et Sindbillede paa, at det store og blivende kun naas ved dygtige Kræfters
forstaaende
Samvirken, en Kunstens Lære til Livet.
Og derfor takker vi ved Festen i Dag enhver, der har været med, da det byggedes, fejrer demale,
idet vi hylder Bygmesteren, hvis Navn for bestandig er knyttet tildet, i etLeve for dette hans Kunsts
Storværk.
Leve Københavns af Nyrop rejste Raadhus!
Fhv. Landshøvding over Island MAGNUS STEFFENSEN, Storkors af Dbg.,
D.M. p. p.
S
t a d e n
København udøver en mægtig Tiltrækningskraft paa os Islændere. Den islandske studerende Ungdom
har i en Række af Aar rejst ned til Københavns Universitet for der at afslutte sine Studeringer, næ ens
de herværende højere Dannelsesanstalter have været tarveligt besøgte. Som bekendt har den islandske
w
i en lang Tid haft sit Hovedsæde i København, og de islandske Handlende ere meget hyppige Gæster ^
ligesom ogsaa de fremadstræbende Haandværkere benytte enhver Lejlighed til at komme til
København, ^
der at uddanne sig videre hver i sit Fag. Og de Islændere, som have opholdt sig nogen Tid i Ko en