205 / 554
-
195
-
J.
L ø v la n d .
C a r l B e r n e r .
G. F.
H a g e r u p .
O v e Q u d e .
kunne ike noksom berømme den Velvilje og Imødekommenhed, de der have mødt allevegne. Jeg for mit
Vedkommende regner de Aar, jeg tilbragte i København, for den interessanteste og fornøjeligste Periode
i mit Liv.
Professor ved Kunstakademiet O T TO BA CH E , Kommandør af Dbg., D.M. p. p.
D
e t ,
der for mig giver vor kære By sin bedste Tiltrækning, er dens Beliggenhed ved Vandet, ikke alene
Sundet, men ogsaa Kanalerne, disse Minder fra dens Tilblivelse paa Holmene. Min Tur gaar jævnlig ad
Nyhavn med dens morsomme Huse, ad Havnegade, Børsgade, hvor i min Ungdom de store „Finlappere
laa og strakte Bovsprydet ud mod de maleriske ,,6 Søstre", og naar de store Skibe tørrede Sejl efter Regn,
og Solen forgyldte det hele med den herlige Baggrund af Børsen, Slottet og Holmens Kirke, var det saa
skønt et Syn, som nogen By kan opvise. Jeg gaar videre hen paa Knippelsbro, hvor Øjet kanglide fra
Kalvebodstrand til Toldboden og Flaadens Leje, hvor der endnu ligger et Par af „de stolte Svaner paa „lit
de parade". Tilbage ad Christiansgade og Frederiksholms Kanal, forbi det gamle Pakhus, der har setde
Svenskes Angreb paa København, Marmorbroen og den prægtige Indkørsel til Slottet. Saa kommei Gammel
Strand med sin Vrimmel af Sælgekoner, Fiskere, Købere, Farver, Liv og kraftig Tale.
København vil nu være en Storstad, men der er kun faa Steder, den har en ret pompøs Karakter.
Jeg vilnævneVester Boulevard, Langelinie, og hertil vil komme Christiansborg. Saa længe dens Hovedroute
er snævre, bugtede Gader vil den ikke opnaa Storstads Udseende, og jeg er glad ved ikke at opleve
Forvandlingen.
Brygger, Dr. phil. h. c. CARL JA C O B S EN , Direktør for den kgl. Afstøbnings-
Samling, Kommandør af Dbg., D.M. p. p.
E
n
Bys Fysiognomi afhænger hovedsagelig af dens Naturforhold, dens historiske Præg, dens Anlæg, Byg
ninger og Monumenter.
I Henseende til Naturens Gave er København ingenlunde stedmoderligt udrustet. Dens maleriske
Havn, Kanalerne og Søerne, som gennemskære den, Udsigten til Rhed og Sund er Naadegaver, vi maa prise.
Derimod har Byen ikke noget synderligt historisk Præg og staar i den Henseende langt tilbage foi
de fleste af Europas Hovedstøder.
Fra den romanske Tid findes Intet og fra den gothiske saa lidet, at det næppe er værd at nævne,
naardererTale om Byens Fysiognomi.
Til Gengæld har Christian IV efterladt sig en rig Arv. Baade fra Slutningen af det 17de,hee ce
18de Aarhundrede og fra den Harsdorff'ske Periode har den indre By modtaget et jævnt borgerligt Præg,
som denendnu delvis har bevaret, og selv om der ikke er meget at rose sig af, er der fra denne tidligere
Tid heller ikkenoget at rødme over.
Men under den politiske og materielle Udviklingsperiode, som begyndte i Midten af forrige ar
hundiede,
samt Sansen for — man kan ikke sige Skønhed, thi derom var der end ikke Tale — men o oi
Sømmelighed
under det fattigste Lavmaal.
Statog Kommune var lige uforstaaende for Alt, hvad der angik
Byens
Udseende og oiegi orgerne
meddetsmaaligste Eksempel, og da Skønhedssans, som bekendt, ikke er de nordiske Racermedfødt, vai er
’ngen Grænse for den Ringeagt, som vistes imod ethvert Skønhedshensyn.
Og dog var det en smuk og stor Opgave, som laa for Byens Raad, da Forstæderne sku ce ygges,
a tilvejebringe en Plan for Anlæget og Servituter for Udseendet.