208 / 554
-
198
-
F
r it z
T
h a u l o w
.
H
o l g e r
D
r a c h m a n
.
G
e o r g
B
r a n d e s
.
G
ustav
W
ied
.
Europas betydeligste færdselsveje. Det er byens fortid, alle dens minder fra en tid, da ,,Tvillingrigerne" delte
gode og onde dage, legemlig og åndelig næring med hinanden. Det er dens nutid med det pulserende liv
på alle områder. Det er det, at fortid og nutid endnu på så mange måder mødes i byen, i dens gamleog
nye bygværker, ikke mindst i dens rådhus, hvis bygmester med så beundringsværdigt snille har forstået at
forene pietet med fortidens bedste traditioner i dansk bygningskunst med et så åbent blik for nutidensbehov.
Forh. norsk-svensk Gesandt i København, Kammerherre OVE GUDE, Stor
kors af Dbg.
K
jo b e n h a v n
!
Den venlige kjære by, der helt fra barndommen af var porten til det fremmede, der gjorde,
at overgangen til det ukjendte blev mildere, med det lokkende ved sig, at det
v a r
udlandet, men sam
tidigt, at det var saa uendelig hjemligt. Øjet hvilte med velbehag paa de kjendte historiske navne og steder,
hvortil der knytter sig minder også om Norges deltagelse i stolte bedrifter, og hvor hjemligt og kjært lyste
ikke Kjobenhavn en imøde, når man kom hjem, mættet med alt udenlandsk, før man atter slog sig til roblandt
de stængende fjelde. De slanke lyse skikkelser med de sjælfulde lysende blå øjne, hvor slog de enikke imøde
som forposten for den nordiske stærke og dog så yndige slægt! Man vederkvægedes af det førstepust af
„Nordens ånd".
Og rådhuset — denne inkarnation af dansk kunst og væsen! De ædle rettænkte og ligesomselv
rettænkende store linier, bag hvilke der skjuler sig al inderlighed, al skjønhed, al kjærlighed i det danske
sind og hjerte i de rige skjønhedsfyldte detaljer! Et værk, der burde elskes af Kjøbenhavnerne somaf ale
danske, som et fuldttonende udtryk for det danske folks ædleste og bedste egenskaber.
Kjøbenhavnerne — dygtige, driftige, foretagsomme og netop saa meget letlivede, at vi tunge fjeld
mennesker finder dem forfriskende.varme, og den varmblodede sydlænding finder dem forfriskende afkjølende.
Maleren ER IK W ER EN SK IO LD , Kristiania.
K
J
ø b e n h a v n
?
Rødt radhus med klokkespil, Bristol, gamle graa bygninger og kanaler —Brandes, Skovgaard,
xylograf Hendriksen, Bindesbøll, Johan Rohde, Zahrtmann, Karl Madsen, „den fri" og akademiet -^det
er hvad der straks dukker op hos mig ved Navnet Kjøbenhavn. Og samtidig et behageligt indtryk af ånd,
dannelse, kunst, dygtighed og - kritik. Det siste er der kanske tidt for meget af, der kunde trænges lidt
oprørsand, med nye Værdier, som kunde tænde ny glød og bringe modet og skaberevnen til at flamme op
hos de unge kunstnere.
Maleren FR ITZ THAULOW , Kristiania.
f
J
EG
lider af ulykkelig Kjærlighed til København. Paa Kunstakademiet blev jeg erklæret for
fuldstæn g
talentløs, mine Udstillinger blev kaldt overfladisk Øjenslyst.
*
. , ,e
I ufornuftig Oprigtighed har jeg nok sagt, at Thorvaldsen har øvet en dødbringende n ) c
paa Nordens Billedhuggerkunst.
.
caga-
Og saa har jeg foretrukket Elegance, blødt Fløjel, kælen Atlask over Snørelivet forChevios
kvindermed Søljer og æstetisk Haar under stygge Filthatte.
, j a„e
Men København har jeg elsket, fordi den er den dejligste af alle Flanderens Byer,derø e^ ^
paa Christianshavn med de grønne Taarne klinger i skønneMelodier sammen med Høstens Træer p
gamle Volde.