211 / 554
Chr. K rabbe.
L.
D r e c h s e l .
P. H.
C o c h m a n .
Jo h n E l l e r t h o r p e .
-
201
-
Kirke eller rejst af Adelsmænd og Borgere, som havde villet bo i eget Hus og ladet det bygge af en Kunstner
for de Penge,som de kunde overkomme, og i deres Tids Stil.
Den By har jeg holdt overmaade meget af.
Nu er der en By, som hedder
K ø b e n h a v n -
uden j.
Den ligger ikke ved Vandet, men har en Havn, ja endogsaa to, ogmellemdisse Havne løber der
en Promenade
og nogle Moler, hvorfra man kan se lidt ud i et befærdetSund,forsaavidtdetendnu lader
sig gøre for Pakhuse.
Byen var tidligere Fæstning og Hoved- og Residensstad. Fra man begyndte at nedrive dens Volde,
blev densHovedbestemmelse at tjene som Grundlag for Byggespekulation.
Den minder mest om en Stenbro under Opbrydning.
De sløjfede Volde og fyldte Grave erstattedes af Lejekaserner, nogle smaaAnlæg og en Boulevard,
hvis unge Lindetræer nu skal omhugges af Hensyn til enJernbane, der er kommenganskebag paa den for
udseende Befolkning.
De gamle Arkitekters Bygninger jævnes med Jorden, og det er lykkedes et Slægtleds Virksomhed
- dernylig standsmæssig blev kronet med en Række Bank-Krach — at fordrive al personlig Karakter af
Byen. Den virker som et Prøvelager, i naturlig — eller unaturlig — Størrelse fra en driftig Baukastenfabrik,
hvori et genialt Raadhus og nogle faa gode Kirker og Gaarde raaber mod Himlen.
Jeg kanikke gøre ved det; men jeg sværmer ikke for dette Parvenuforsøgpaa enStorstad.
Etatsraad LORENZ F RØ L ICH , Kommandør af Dbg., D.M. p. P-
U
use
og Taarne kan staa i Aarhundreder, et Minde om Mænd, deres
G erninger
og B ^ h e d e r , V ^
H byrd om Tiders Blomstring og deres Ugunst, et Budskab fra Fædre til Søn
® muntre straaler
vort unge, straalende Raadhus! Blikket svæve om dets Tinder og dets øje aa™'e ^ ^
bestige Jaarnets
spile paade brede Murmasser, mens Klokkespillets Toner kalde vor an .
, ’ . , Hlmaaler — Indenfor,
Tinde hvor I skal „yde det milevide Højtidsskue, som vort flade Land ellers, tamgt Hmaate•
>n“ °
i Gaarde, Sale, Trapjer og Buegange, overa,, ses Skønhed i Materiale som,
somtil festlig Sammenkomst, hvor Sjælen løftes ved Ordet og Toner,
Oavn
oe Vækst, og
niende Skaler. - Bag det hele virker uafladeligt Kommunen til Byens og o g;
^ bo^ es og
endelig Københavnere(!) besøger Raadhuset jævnligt for at lære, hvor an
\
a e *
hvad Raadhusets
ledes. Naar I gennemføre i hvert enkelt Hjem, hvad Raadhuset viser,
'
Skaber har villet.
Maleren KR IST IAN ZARTHMAN .
^
vaidsensMusæum Landets dyreste
I/'øbenhavn er den danske Dannelses Arnested. Blandt dets Skatte
^ saa stor plastisk Sans som
l v Klenod. Siden antik Tid kan neppe nogen Billedhugger p P
g stærkt aabnede herfor, beror
Thorvaldsens. Naar for Øjeblikket hverken Fremmede e er vi se
Overalt hvor før de herlige A s ø
det sagtenspaa, at Skattene i hans Musæum er vanskeligt tilgæng g • ^ moderne Slægt sløves for Rid
ningervar,er der kommet langt ringere Marmor istedet. n e
' Opførelse skænke Marmoret derti og
trykket af Mesterens Storhed. Kunde Byen ikke nu ved
ns ian
. endnU større Dannelse.'*
faa Kunstenpaa sin Plads? Eller skal denne Bedrift overlades kon
'
Thorvaldsen rejser sig nok, naar vi andre er sun ne i