209 / 554
-
199
-
V
ilh
. A
ndersen
.
K
a r l
L
a r s e n
.
L
o r e n t z
F
r ø l ic h
.
K
ristian
Z
a r t h m a n
.
Og over al denne Musik hæver Raadhuset sig op i den herligste Harmoni.
Hils København og sig, at dens gamle Tilbeders Hjerte altid slaar lige varmt for sin Ungdoms
Kjærlighed.
Komponisten EDVARD G R IE G , Bergen, Ridder af Dbg. p. p.
D
e t
er herligt for en Gangs Skyld at kunne udtale en hel og ubetinget Begejstring over et Kunstværk.
Med denne Følelse staar jeg overfor det ny Raadhus i København. Sjælden har dansk Snille fængslet
migsomher. Først beundrer jeg de rene, ædle Hovedlinier. Men fordyber mig saa i de talrige fine og
aandfulde Detailler, der ganske tar mig fangen. Det er og biir sandt, at Detaillerne er alt dansk Fantasilivs
Kælebørn.Ogde virke her saa sympatisk, fordi de synes at være vokset lige ud af dansk Natur og dansk
Tankesæt.
Tilslut overser jeg atter det imponerende Hele og er ikke i Tvivl om, at denGeneration af det
danske Folk, der formaar at finde et saa højstemt Udtryk for sin Skønhedstrang, er kaldet tilat løse store
kulturelle Opgaver.
Forfatteren THOMAS P . KRAG , Kristania.
J
EO er glad i Kjøbenhavn,'fordi den er slig stilfærdig og dog durabel By. Kjøbenhavnerne som Folkefærd
kunde siges en hel Del godt om, en Del ondt om ogsaa. Men selveByen synes mig en af de elskværdigste
af Byer. Naar man kommer did: dens Væsen er ikke paatrængende, den praler ikke ved sit Særpræg, den
magtstjæleren ikke - nej, den holder sig paa velopdragen Vis i Baggrunden, rolig forvisset om sitVærd.
Og mankanvære i godt eller slet Humør, man kan arbejde eller gaa ledig, man kan juble eller græde
- Byen er med paa alt. Aa, jeg hører en dæmpet Stemme og det er gamle Kjøbenhavns: „Vær som Du vil
hos mig. Græd og jeg skal vise Dig et sørgmodigt Aasyn. Glæd Dig og jeg skal svare Dig, at ogsaa jeg
synes, atLivet mangen Gang er smukt og værd at leve."
M
Forfatteren H O LG E R DRACHMAN , Kommandør af Dbg. f
an
udbeder sig min Mening om København.
energiske mod min Fødeby - uden at kende
I min hede Ungdom fejdede jeg paa det mest energisKe
synderligttilden.
Byen besvarede det med Velvilje.
. ,
.
: g gr3edtBlod ogTaarer over den.
I min modne Manddom —hvor jeg kendte Byen u og in
• e Børn. Den vil vedblive at
Byen besvarede det med stigende Velvilje. Den ige rem si
^ en vjjgaa fremi Velstand,
udvide og forskønne sig. Dens Døtre bliver friskere og finere or v
Kultur og Velvilje.
Men én Ting vil den aldrig blive: en stor By!
F^pnQkaher
Den har en Overflod af behagelige, afdæmpende, yggeige
Store'
Den mangler: Lidenskab, Sans for det Ophøjede, Respe
or
Prof., Dr. phil. G E O R G BRANDES .
^
Københavnerne undgaar det
M
an
beder mig skrive „kortfattet, egenhændigt og tydeligt om Køe”.
Nveade. 1 norske Byer kører
Halsbrækkende. Droskekuskene bremser ved den to Tommers Skraanmg Nyg
man i fuld Fart ned ad Bakkerne.