213 / 554
-
203
-
H u q u e s
le Roux.
J
ean
Ju sse ra n d .
andring, mensDu selv kun har voxet Dig større, stærkere og klogere paa denne Verdens Ting med større
Uro vedTanken paa den næste. Og skønt jeg burde kende Dig paa dit gamle Blink i Øjet, dit halvt ironiske
Smil og det nedarvede gode Humør, hvormed Du nu som da er rede, til at kaste Dagens Sorg og Be
kymring bag Dig.
Men ikkefor Intet har Du spist af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt. Du hargjort det paa
Bekostning af den Hygge, i hvis Skær Du staar for vort Minde.
Og her staar vi ved det ømme Punkt, det som skiller mellem nu og da ogsom gør, at vi Gamle
føler os noget fremmede i dit Selskab med et Skær af Hjemløshed i din Midte.
Men trods alt, og alligevel. Saa ofte jeg hører Dig haardt og ubilligt bedømt, tager jeg kaldet og
ukaldet til Genmæle, ihukommende det gamle Ord om Tosser og halvgjort Arbejde. Thi trods din respek
table Alder er Du jo endnu i din Opvækst og Du voxer unægtelig godt. Allerede er jo dit Omfang svulmet
op til det dobbelte af, hvad det var i min Tid, og Du synes jo ikke at ville hælme, før Du har gjort baade
Helsingør og Roskilde til et nyt Nørre- og Vesterbro. Du har taget dit Parti og givet Dig Fremtiden iVold.
Oggiddenne.Fremtid blive Dig god som alle Danskes bedst misundte Hovedstad ietfrit og uafhængigt Danmark.
Det beror i meget paa Dig selv, København.
Overpostmester JE N S W ILKEN MØRCH , Ridder af
udtal^lsePonl Køben-
H e d a k t io n e n
af nærværende Værk har vist mig den Ære at
MGlugger«.
R
havnern , setegennem postale Briller eller vel rettere gennei
Berøring med det køben-
I 50 Aar har jeg i mine forskellige Stillingen Postvæsen daglig været i
8 ^ ^ ^
havnske Publikum og har saaledes haft rig Lejlighed til at lære de
§
* .
Delphini - at
migderfor enGlæde at faa Lejlighed til at bevidne - uden at jeg behøver at
Københavnerneer det elskværdigste Folkefærd under Solen.
ptwrt nok saa lille postalt Frem-
Det
er
næsten
r ø r en d e
at se,
h v o r
glade
K ø b e n h a v n e r n e e r f o r
ettverM .^
^ Q o d m o d ig h e d
skridt eller Bekvemmelighed og at høre dem udtale deres u oi eio
postsager rigtig i Hænde eller blive
er dertil sa stor, at de formelig ere taknemmelige, naar de aar ere
^ æ|Grep0jk, der endnu
høfligtbehandlede af Postfolkene. Som om det ikke var en ev ø ge-
. samme SOm at „stille til
erindre, hvorledes det at møde paa Postgaarden for 50 Aar si en var
<,mandstonen var jo i fordums Tid
KløhosInspektøren", er Forskellen jo ogsaa ret betyde ig.
en
^ uvnr; postmestre karakteriseres som
den samme overalt i Verden, vide Knigges „Omgang med ennes er
groveog ubehagelige Personer.
Po^tembedsrnænd ikke videre fornøjede
Da Postfrimærket blev indført i Aaret 1851 var e gai
Snvtte paa Frimærkerne". De hen-
meddenne nye Ivention og navnlig fandt de det under deres Væi ig e
& >
Frimærker stykkevis og som
viste derfor Publikum til Postgaardens Portner, som det var blevet tina <
^ englelig
Taalmodighed
! Ja,
dervedskabte sig en lukrativ Forretning. Og Københavnerne fan sig^ ce
^ mange Aar siden, at
Folkvænned s i den Grad af med i saa Henseende at søge Postkontor, a det
jeg hartruffet Folk, som ikke vidste, at Postkontoret solgte Frimærker en
•
^ vise de i Reglen deres
Københavnerne klage forholdsvis sjælden over Postvæsene og g
deres „røde Venner", Post
gode Hjerte ved at bede for den arme Postsynder, især naar denne in e
^ ere og dygtigere Korps end
budene, „Københavnernes Kæledægger", og jeg forstaar det saa go
,
l . . .
. e gamle Konge sig som en
de københavnske Postbude findes ikke. I den Retning viste ogsaa vor
a nef j Hotel Kongen af Dan-
ægte Københavner. Naar et Brev til „Kongen af Danmark" uheldigvis va