Previous Page  214 / 554 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 214 / 554 Next Page
Page Background

-

204

-

mark" eller omvendt, lod han altid sige, at Postbudene ikke maatte tiltales derfor, „de ere saaflinke og have

saa meget at tage vare".

At Folk hver især betragte netop deres egne Breve for de allervigtigste i hele Posten, at de,

naar de

bo i det sidste Hus i Postdistriktet, forlange deres Breve tilbragte ligesaa tidligt som om de boede i Distrik­

tetsførste Hus, at de overhovedet meget godt forstaa, at Reglementer og Bestemmelser skulle overholdes,

men

blot ikke kunne fatte, at der ikke kan gøres Undtagelse for deres eget Vedkommende o. s. v„ ere

Egenskaber

som ere saa almen-menneskelige, at de ikke kunne regnes Københavnerne særlig til Last. Sikkert erdet,

at selv

fødte Kverulanter lade sig med Lethed tilfredsstille med et Par venlige, forklarende Ord, ja det

hænder meget

ofte, at Folk takke, fordi de have modtaget et høfligt Svar, særlig naar dette gives skriftligt, skønt

Svaret ga r

stik imod deres Ønske.

Som sagt, det er en Fornøjelseat have med Københavnerne at gøre, saa elskværdige, godmodigeog

taknemlige de ere og det hvad enten dehøre til „de rigtige Københavnere med K." eller høre indunder de

andre 14 Betegnelser af det københavnske Postomraade.

Man vil derfor kunne forstaa, at ligesom jeg elsker min kære Fødeby med dens mange

Fortidsminder

saaledes er det mig en Ære og daglig Glæde at være Københavnernes Overpostmester.

G rosserer M O SE S M E LCH IO R .

D

e r

vil findes tilstrækkelig Mange, der skrive om Nutiden, og jeg vil derfor indskrænke mig til ganskekort­

fattet at nedskrive nogle Erindringer og Indtryk om København fra min Barndom og tidlige Ungdom.

Jeg gaar nu i mit 82. Aar og erindrer tydelig Byens Fysiognomi 70 Aar tilbage i Tiden. MinGeo­

grafi lærte mig, at København havde 120,000 Indbyggere. Fortougene vare slet brolagte og skarpeBrostene

med en enkelRække smalle Fliser kunde

være pinefuldt nok for Fødderne at træde paa.

Byen var miserabelt oplyst omAftenen med slet brændende Tranlamper, som slet ikke tændtes, nar

det var det saakaldte „Magistratsmaaneskin", hvilket gentog sig hver Maaned nogle Dage før og nogle Dage

efter Fuldmaane, hvor denne alene skulde gøre Fyldest. Det hændte sig da undertiden, at naar Maanen, dæket

af tunge Skyer, gjorde Strike, færdedes man i Bælgmørke paa Gaderne. Naar der samtidig komstærk øsende

Regn, flød Rendestensbrædderne frit omkring og undertiden ind paa Fortouget, saa var det sletikke ufarligt

at passere dette.

Med Glæde kan vi gamle Mennesker se paa Byens Fremskridt i saa mange Retninger, ikke at tale

om Hygiejnens Fremskridt, Vandforsyning etc. etc. Og dog er der meget endnu at ønskefor vor Hovedstad

i Sammenligning med Europas større Byer. Med Undtagelse af moderne Nybygninger og et indskrænket

Antal af Privatbygninger, hvor grimme og sletholdte Fagader have ikke de fleste Husei vor Storstad, og

kommer man ind i Husene gentager sig det Malpropre og Uskønne.

Hvor forandret vilde hele Byen tage sig ud, om heri skete en gennemgaaende Forandring. Det

kunde da saa meget lettere ske, som det ikke i Længden vilde blive kostbarere for Ejeren, da Husenederi­

gennem vilde vinde større Tiltrækning og tillige en vis Stigen i Værdien.

Endnu erindrer jeg da den første Omnibus, forskrevet fra Udlandet ankom hertil for ca.64Aar siden.

Den hed „La dame rouge" og var stærkt rødfarvet. Da den blev kørt hjem til Vognmanden i Helligeistes

Stræde (nu Niels Hemmingsensgade), var Amagertorv sort af Mennesker, saa Omnibussen havde største

Vanskelighed med at bane sig Vej igennem den tætte Folkemasse, der beundrede det kommende nyeKøretøj.

Herredsfoged, Folketingsmand C H R IS T O PH E R K RA B B E , Ridder af Dbg., D.M.

A

t

være en god Hovedstad for det Land, der er os det bedste i Verden, er ikke nogen letOpgave. Men

.jeg synes, København løser den fortræffeligt.

Borgmester i Aarhus L . D R EC H SE L , Ridder af Dbg.

K

ø b e n h a v n

var oprindelig anlagt til at blive Hovedstaden

i

et stort Rige og til at ligge midt i dete.

Ved Tidernes Ugunst blev Riget meget lille og Hovedstaden kom til at ligge i dets yderste

Hjørne.

Dette har præget Byen; omtrent en Fjerdedel af Landets Befolkning rummes jo indenfor

H o v e d s t a d e n

ogdens

nærmeste Omegn. Det har ogsaa præget Byens Forhold til [det øvrige Land og har vel nok i flere

Hen

seender virket uheldig. Men paa den anden Side: Byen er derved i sjelden Grad bleven

Hovedstad,

Samlings

sted og Mødested for alt, hvad der er dansk.

P. H. COCHMAN , London.

'T 'h e r e

su rely can b e n o t tw o p e o p le sp e a k in g d iffer en t la n g u a g e w h o are m o r e a lik e than the English and

I

th e D a n e s.

In o p e n h ea rtin e ss o f m an n er, in h a b its o f life a n d in ta stes I fo u n d in C openh agen a simi

larity w ith th o se o f m y o w n p e o p le fo r b e y o n d m y e x p e c ta tio n ; a n d th e e x ten t to w h ich E ngland an

ie

E n g lish la n g u a g e are k n o w n th ere im p re ssed m e g rea tly .

I h a v e b r o u g h t a w a y w ith m e also lasting reco