210 / 554
-
200
-
A
n d e r s
B
u n d g a a r d
.
J
o se p h
M
ic h a e l se n
.
J
e n s
W . M
ø r c h
.
M
oses
M
elchior
.
Københavnerne lider ikke, at man har Jag. Overalt, hvor der er en snever, aaben Dør, gennem
hvilken mange Mennesker skal ud og ind, der planter en Mand sig for
at hvile eller snakkeog spærrer vel
villig og ligegyldig Vejen. I Nordamerika vilde han blive traadt ned.
I København bliver der stadig flere
Hunde og flere Kirker. Renligheden tager ikke til, men Fromheden.
I København siges ti Gange Tak for hver Gang Ordet brugesi nogen andenHovedstad. Tit siges
paa én Gang mange tusind Tak. En stor Del af Byens Rigdom bestaar faktisk i Taksigelser. Kort sagt
København er Perlen om Europas gamle Hals.
Forfatteren GU STAV W IED .
A
f
alle de europæiske Storstæder, jeg i Aarenes Løb har lært at kende, staar København, synes det mig,
som en absolut Nummer Et med Hensyn til smukke Damer.
Gaar man en Aften mellem seks og otte ned gennem Strøget, medens de elektriske Lamper lyser
over Asfalten, og Drosker og Automobiler „flyver" afsted, møder man Flok paa Flok af de sødeste unge Piger,
elegante, graciøse, skælmske, yndefulde og med denne henrivende, forførende Buelinie, som vor udødelige
Holger Drachmann i sin Tid fortalte sig paa.
Jeg vil derfor kalde vor Hovedstad: Staden med de skønne Kvinder!
Byens Mennesker derimod er gennemgaaende knap saa kønne, men dygtige og solide, hvis de da
ikke netop p. t. er ansatte ved Bankvæsenet.
rVET
Dr; PhiK V,LHELM ANDERSEN, Ridder , f Dbg.
D Anlæg: dets fa c a d e fe n d e r' im k d " S Raad^ US' er veI tn syvende og sidst, at det er Dansk.
Dansk i sit
sin Styrke i det, der ligger bag-ved no- q
n
^
danske kolk har netop ogsaa sin Svaghed i
„Facaden" og
sine røde Mursten, sin Kridt og- Grant* • ^
^
enkver Tysker straks kan faa Øje paa. Dansk i sine
Farver,
Hjemfølelse eller Hjemkomstglæde
derved
man sep det nVe Raadhus paa Baggrund af det gamle,
fa rman
den og Landsbykirken. Dansk endelio-
i
c; i
en,
1 gamle DaSe kom hJem fra Latinskolen til
Herregaar-
mærkede man, hvor det passede
det -m
' ” 1
spnyknin£'' da
man
Paa
Indvielsesaftenen sang „Kong Kristian",
visen" med, der er jo
baade
Vs V' e u °
aVC Passe* er*dnu bedre, om man havde sunget
„Danevirke-
dansk i sin Kraft og i sin
Svaghed
^
nge<< 0g " Bølg er blaa" i Raadhusets Dekoration. Dette
Hus er
krone, der svarver over det, er i
den 8y'd" e^
r k « J 0rfatteren’ P r0f- KARL LARSEN , Ridder af Dbg.
I D Aiieer ogtvkransede I n d s t i l ’
høJe Vo,de °S dybe Grave, der var bievne til htmdredaarlge
udenfor dens\a„,le K a i, ^ , . ^ 1 ' :
Ved Va" det' <* man kunde fra Havnen gaa ad enaaben Vej
lJdSig( '" s e lv e t e l t ? 8
^ ^
endnu Bomber sad indnrnrLeTt-r^ Histo^ e‘ Voldkvartererne var bievne til efter et Bombardement, hvorfra
om Nøjsomhed Flid oo-
smaa
r i
° *arvekge B°b'ger, med deres Potteplanter i Vinduerne, fortalte
Skær af grønt hvilede i Luften æ ei' cr var
Bag Voldene med de mægtige Trækroner, hvorfraet
d der fandtes i Staden af monumentale Bygninger var enten bleven skabt af Kongedømme og