206 / 554
-
196
-
Opgaven blev end ikke erkendt endsige løst. Hver fik glat Lov til at udparcellere og bygge som
hanhavde Lyst til uden Hensyn til de planmæssige Færdselslinier. Ordet Skønhed havde en daarlig Klang
Vesterbro og Nørrebro ere sørgelige Vidner om denne Tids Smagløshed. Det smukke Parti ved
Søerne blev skamskændet af de elendigste Bygninger. Den botaniske Have, som var det enesteSted i Byens
Hjerte, hvor Borgerne vilde have kunnet glæde sig ved lidt Grønt, blev udhøkret til sidste
Kvadratalen,
og
Gammelholm, som kunde og havde været en Pryd for Midten af Byen, blev lige det modsatte.
Smaaligheden blev drevet saa vidt, at endog Havnegade blev pint ud saa der neppe er Plads til
Havnesporene.
København har under de Menneskers Vanrøgt faaet et plebejisk Præg, som der skal lang Tidtil
at udslette.
Anlæget
af
Fæstningsterrænet var bedre, men den ret kedsommelige Boulevard fra
Raadhuspladsen
til Kunstmusæet var dog en tarvelig Erstatning for den gamle Kirsebærgang og de smukke Voldpartier.
I Stedet for at benyttedet interessante Hanetaarn, et af vore faa historiske Minder, somet Ledi
Anlæget (jvf. Stykket af Senius Mur i Via Nazionale i Rom) rev Ehlers det ganske brutalt ned. Østre Anlæg
naaede aldrig at blive færdig. Det ligger hen endnu hverken Fugl eller Fisk, arrangeret af Ingeniører, men
ikke af Kunstnere.
Et Eksempel endnu paa københavnsk Smaalighed er Kommunehospitalet. Det er vel ike et
arkitektonisk Mesterværk, men det er dog præget af en god Stil, der er velgørende. Særlig er Midterpartiet
smukt med sine store Forhold. Men nu ligger Kuglen trykket ned som en Hat over Øjnene og ødelægger
det Hele. Det var de Herrer i Kommunalbestyrelsen Mestre for. Chr. Hansen havde tegnet Fagaden med
Kuglen baaret af tolv fritstaaende Piller, saa at de hævede sig over Bygningen i det rette Forhold til dene.
Tarveligt og fordringsløst var det, men Noget maatte det jo koste.
For at spare denne Ubetydelighed undsaa Kommunalbestyrelsen sig ikke ved at ødelægge Bygningens
Udseende.
Du, som læser dette, naar Du gaar forbi Hospitalet, læg da Mærke til, hvor det vilde have været
smukt, hvis Kuplen havde hævet sig frit, saaledes som Arkitekten havde villet, og hvis Du erMedlemaf
Kommnnalbestyrelsen eller kan udøve nogen Indflydelse derpaa, saa skal Du bidrage dit til at dette Vidnesbyrd
om vore Fædres Vankundighed maa blive udslettet, og at Kuplen kommer til at hæve sig paa sinePiler, som
det var bestemt.
Vor By trænger til noget, der peger opad for at bøde paa dens Fladhed.
Men har Fortiden syndet og har det varet længe, saa er der dog nu Tegn paa,at der vaagner en
anden Aand.
Flere smukke Bygninger, som ere bievne opførte i de senere Aar, synes at have aabnet Øjnene for
Bygningskunstens Betydning for Byen, og det er lykkeligt, at vi i dette Øjeblik have enblomstrende Skole
af Bygningskunsten, som vil kunne givedet ny Aarhundredes Bydet Patricierpræg, som skal sætte deni
Klasse med andre af Udlandets Hovedstøder — selv om der maaske i lang Tid vil findes „elleve Vandaler",
som de der i denne Tid for vore Øjne ødelægge Herholdts skønne Universitets-Bibliotek og Holms nye
kongelige ved at opføre Bygninger lige foran dem.
Etatsraad C. A. OLESEN, Formand f. Grosserersocietetets Komité, Ridder af Dbg.
H
a n d e l
har skabt København, men Danskhed har givet den sit Præg, saa den blev lys og hyggelig
som By saa Borger.
Vort Raadhus har haft en egen Mission og bidraget til at København for den Fremmede ike
længere er blot Tivoli.
Redaktør af Flensborg Avis ]. JESSEN, sønderjydsk Repræsentant paa den
tyske Rigsdag, f
K
ø b e n h a v n
er sammenstykket, uden gode Færdselslinier og brede Gader, endogsaa i Forstæderne. Der
ei
en Del Smaatteri, spredtvis en Del Provinsagtighed og i det hele en god Del Urenlighed.
Alligevel er det første Indtryk gennemgaaende godt takket være Valby Bakke, Søerne, ByensTaarne,
flere af de offentlige Bygninger, de smukke Anlæg, Langelinie, de tildels meget smagfulde
Vinduesudstillinger
og den livlige Færdsel paa Hovedstrøget.
Dernæst har Byen den gode Egenskab, at den vinder ved nærmere Bekendtskab.
K ø b en h a vn ern e
er et ikke meget formfuldt, men høfligt, hyggeligt og elskværdigt Folkefærd.
Set fra hinsides, men i Tivoli en Maaneskinsaften, tager
R a a d h u s e t
sig ud som et Æventyrso.
Hvor som helst man i Byen ser en Stump af denne Bygning, faar man Indtryk af noget ejendom e lg•
Uden at holde sig til en enkelt af Fortidens Stilarter, hvad der ved en Nutidsbygning ofte kun giver In >)
af et levende Lig, uden den Ensartethed, der virker som Fattigdom, og uagtet sin rige Mangfoldighed u en
Overlæsselse har Raadhuset sit særlige Præg, sin talende Ejendommelighed, der gør, at det, allerede inden
var bygget færdigt, syntes næsten at have historisk Farve.