195 / 554
-
185
-
Kirkerne. Hvad betyder ikke Katedralerne i Udlandets gamle Stæder? Her er nu Frue
Kirke et nødtørftigt Minde om den Domkirke, der ikke er bevaret. Nikolaj Taarnruin staar
som en isoleret Rest fra Middelalderen. Helligaandskirken var oprindelig en Klosterkirke,
men er forlængst moderniseret, saa Herkomsten ikke længere kan ses; kun det restavrerede
Helligaandshus ved Siden bærer Bud fra Middelalderen og er i Virkeligheden Byens ældste
Stykke Arkitektur. Nogle Kirker — Holmens og Trinitatis - gaar tilbage til Christian IV,
og senere endnu er St. Petri Kirke med det overordentlig skønne Spir, der tegner den
prægtigste Silhuet over Byens Tage. Et Par Nutidskirker fremtryller paa underfuld Vis
middelalderlige Arkitekturstemninger, som Tiden ellers i sin Unaade har plyndret Byen for.
Det er Martin Borchs Andreas-Kirke og Martin Nyrops Kirke paa Vesterbros Torv.
Byen har bevaret en eneste gammel Park, hvor man endnu kan vanke under
hundredaarige Træer. Det er Haven om Rosenborg, Christian IV's Lystslot, der endnu
ligger som et velkonserveret lille Juvelskrin, gemmende kongelige Klenodier, et dansk
Renæssance-Herresæde af fineste Stemning. Haven har endnu høje, pragtfulde Alléer og
Bronzer med Patina fra Renæssancetiden, den danske Løve, der bider den lyneborgske Hest,
og nede ved den lille smalle Bro, der fører over Slotsgraven, et Par vogtende Løver, der
snærrer som Hunde og ligger tungt som med Kampesten i Maven.
Et Par Skridt udenfor Rosenborg gaar man over den gamle Bygrænse. Voldene
er sløjfede; men den gamle Enceinte spores endnu i den Halvkres af Park-Anlæg, der
strækker sig fra Østre Anlæg over Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli*
Som Rudimenter af den gamle Stadsgrav ligger endnu i alle disse Anlæg aflange Damme;
ogsaa den lille Tivoli-Sø hører til dem. Tilsammen danner disse Anlæg en Park-Lunge
udenom den gamle By. De er hver for sig ikke store, men delvis skønne og rige paa
landskabelig Virkning, hvor Terrænet er lidt kuperet, som i Østre Anlæg og i Ørsteds-
Parken. Denne vinder forbavsende megen Skønhedsvirkning ud af sit ringe Territorium
med den lille Sø i Midten og de blødt buede Bredder deromkring. Gitteret udenom
aabner fra flere Sider virkningsfulde Indblik i den idylliske Park med det dybe Vandspejl
i Midten og Bronzer mel
lem Træerne. Mærkeligt
nok er her som paa flere
andre offenlige Steder Kun
sten ikke frembragt i Lan
det selv, men antike Afstøb
ninger eller fremmed Kunst.
Dette Forhold vil først op
høre at være mærkeligt den
Dag, da Landets egen Kunst
opnaar mindst samme An
vendelse som den fremmede.
Koncentrisk med den
gamle Glacis-Lunge ligger
endnu længere fra Centrum
Søerne, hvis Bredder for
længst blev bebyggede.
Rosenborg Slot.