188 / 554
-
178
-
F red erik s-K irken .
samles Ekko paa Ekko fra Livet i Havn og
paa Værft, fløjtende stryger Skibene forbi, og
fra Naturidyllen dernede til den anden Side
synger Solsorter og Bogfinker midt op i Ar
bejdsdagen. Terrænet foran Gefion sænker
sig i stensatte Bassiner, hvor Vandet vil kunne
fosse og skumme, som bruste det frem i
Floder under Ploven.
Naar man nogle Minutter senere staar
nede paa Amalienborg Plads, er man paany
inde i Fortidsidyllen. Det 18de Aarhundrede
har endnu til Huse her paa den ottekantede
Plads mellem de fire skønne Eigtvedske Palæer.
De er ikke oprindeligt byggede til Konge
boliger, Datidens Suveræner begærede større
og pompøsere Forhold. Alligevel skal man
lede efter en fornemmere og stilfuldere Plads.
Hvilken Monark bor beskednere og finere?
Ved Siden af denne venlige og imødekom
mende og dog saa korrekte og ceremonielle
Elegance ligner f. Eks. Kejserslottet i Berlin en
stejl og utilgængelig Fæstning under den forgyldte Ørns Tegn. Og Habsburgernes Hof
burg med de store øde Forgaarde knuger langsomt Besøgeren ind under Enevældens skumle
og truende Murmasser. Her er Fornemheden aaben og venlig: alle fire Palæer gør Front
mod den Besøgende, der staar ved Rytteren i Midten, lutter skønt smilende Fagader. Og
saa vidunderligt er dette Kompleks tænkt, at det fuldstændig lukker Omverdenen ude.
Palæ hilser til Genbopalæ som til sit Spejlbillede, fra intet af dem ser man noget Gade
perspektiv føre bort, Pladsen er sluttet som i en Tryllering, og dog kan Mennesker fra alle
fire Verdenshjørner strømme ind som fra Sidekulisser. En ideellere Repræsentationsscene,
paa samme Tid aaben og dog lukket til alle Sider, har ingen Bygmester konstrueret.
Disse Palæer danner i bogstaveligst Forstand et sluttet Selskab.
Amalienborg Plads hed oprindelig Frederiks Plads efter den højfornemme Suveræn,
som i dens Centrum fik rejst sig en majestætisk Statue, der rider frem imod den Kirke,
hvortil han lagde Grundstenen, og som ligeledes bærer Navn efter ham — med større
Ret end efter det Marmor, den alle Dage led Mangel paa. Baade Statue og Kirke paa
tænktes større og kostbarere, end Landets Midler kunde magte. Alligevel blev Salys
Imperator-Statue af Frederik V et Bronzeværk, der i monumental Elegance ikke har mange
Sidestykker i Evropa, og set fra Amalienborg Plads hæver Frederikskirken sig bag den
korte Frederiksgade som en pompøs Gigant, der virkelig smager lidt af Peterskirke og
anden romersk Højrenæssance. Savnet af det ægte Materiale præger desværre ogsaa Hars
dorffs ædle og skøntproportionerede joniske Kolonnade, der forener de to sydlige
Palæer.
Amalienborg er da Byens festligste og skønneste Plads. Harmonien her er fuld
kommen. Imperatoren i Midten er ganske vist kun et Navn; Fodstykkets Bronzetavler op
regner hans mange og store Fortjenester af Fædrelandet: asiatisk Kompagni,
Silkemanu