184 / 554
der oftest er saa mudrende malerisk fyldt
med Skyer, gennemsivet af Sollys, roligt dam
pende, taageskinnende, ret en hollandsk Him
mel i sin høje Omskiftelighed og dog af et
lokalt Særpræg, med et Søndagssmil, der er
københavnsk og intet andet i Verden. Til
Lysets sivende Hvide et Glimt af Rødt, om
ikke fra Flag, saa fra Dampernes Skorstene og
Skrog. Til det blide Vands vuggende bleg-
grønnne Toner svarer den irrede Patina paa
gamle Kobbertage og Taarne. Til den blaa
Bund bag Skyerne det lille falmetgule Karan
tæneflag. Intet Steds er vel Idyllen saaledes
blandet ind i en moderne Handelsstads prak
tiske Liv. Først kommer Trekroner som en
lille Dukkefæstning med venlige Huse og
græsklædte Bastioner. Bølgebryderne ligger
nette og lave foran Frihavn og Rhed. Smaa
pyntelige Moler kroger sig frem med pæne
Lanternehuse, der i Skumringen tændes til et
elskværdigt hilsende grønt og rødt Godaften.
Kun ude i Kimmingen til venstre ulmer
Middelgrunden dumpt og taagegraat som et ildevarslende Skær, en Knude, man skal gaa
udenom. Men foran og til højre er alt indbydende og gæstfrit. En smuk og regelmæssig
Kaj med Smedejerns-Rækværk kanter Frihavnen, hvis Silopakhuse har stejle Tage, dekorative
Taarnhætter eller pyntelige lange Vindusgallerier. Op til Langelinies grusede Spasereveje
ligger Dampere og Sejlskibefredeligtfortøjede. Paa Rheden har Flokke
af Lystkuttere
kastet Anker.Lystbaadehavnenskærer sig
ind i det bugtede Anlæg. Er det da altsammen
her til Lyst? Camera obscura og Karantæne og Yachtklub-Pavillon, Udsigtsbænke og
Busketter, maleriske Rutschbane-Promenader, et Kastel tilgroet som en Torneroseskov,
Dukkekirke i engelsk Gotik, Miniatur-Toldbod og saa endelig Havnen og faa Skridt fra
Lossekajen Rokoko-Palæer med gamle Kastanier i Baghaven — overalt Beplantning og
Træer kilet ind i By-Silhuetten, som allerede paa lang Afstand krones af Marmorkirkens
slanke Kæmpekuppel, hvor forgyldte Ribber spænder til Vejrs op under den fine, ligeledes
gyldent optrukne Lanterne. Til venstre Lunetten, Revshaleøen og de smaa Søbatterier,
Huse med lave irrgrønne Spir i Form af en Kongekrone, Værfter med Skibsskeletter og
ophalede skinnende røde Skrog, kæmpemæssige graa Petroleums-Cylindre, endelig Flaadens
Leje, hvor halvhundredaarige Fregatter ligger tagdækkede som Noahs-Arker. Og op over
Christianshavns gamle Pakhus-Kvarter Frelserens Kirketaarn med en forgyldt udvendig
Vindeltrappe og øverst en stor Guldkugle og en Rokokomand med et Flag i Haanden.
Idyllen synes her overalt at tage imod den Fremmede. Navnlig naar man kommer
til København paa en Aarstid, da Solen staar sent op og de tidligt
a n ko m m e n d e
Morgendampere maa oppebie Klokkeslettet, da Toldbodbommen lukker op, er det mor
somt at iagttage den stilfærdige, næsten provinsielle Langmodighed, hvormed alt gaar 1°
- 174 -
D en en gelske K irk e i G rø n n in g e n .