57 / 554
- 4Q -
D et 3 d ie C h ris tia n s b o rg (A rk itek t T h o rv a ld Jørgen sen ), set fra H jø rn e t a f K ø b m a g e rg a d e o g A m a g e rto rv .
Folketinget i Fløjen mod Ministerialbygningen. Riddersalen i Hjørnet mod Slotskirken.
et omløbende Galleri af 16 korinthiske Søjler med forgyldte Kapitæler, i Frisen over Søj
lerne havde V. Bissen udført Ceres og Bacchustoget i Stuk. Parketgulvet var af Eg og
Mahogni, og det kassetterede Loft rigt forgyldt. Foran Riddersalen laa et Værelse, der
var smykket med Thorvaldsens Alexanderfrise i Marmor. I en af de bag Riddersalen
liggende Spisesale fandtes Freunds Ragnaroksfrise.
I Kavalergemakkerne, Trongemakket og Kongens Værelser var Vægmalerier af
Eckersberg, J. L. Lund, C. A. Lorentzen, C. D. Gebauer o. fl.
Slottet med sine Træbjælkelag, Træskillerum og Uendelighed af Skorstensstræk
ninger og Røgkanaler var som det tidligere Slot meget brandfarligt, og den 3. Oktober
1884 udbryder der Ild Kl. ca. 4 om Eftermiddagen, og den følgende Morgen er Slottets
Flovedfløje fuldstændig nedbrændte (se Pag. 169 Brandvæsenet).
Kort efter Branden fremkom Forslag til Genopførelse af
Christiansborg som Kongeborg af vor Landsmand Friherre,
Architekt Theophilus Hansen i Wien; men Forslaget vandt ikke
Bifald. I 1887 udskrives offentlig Konkurrence om Genopfø
relse af Slottet i Forbindelse med en relativ selvstændig Rigs
dagsbygning, der skulde vende med Slotspladsen, men For
slaget naar ikke gennem Rigsdagen, ligesaa lidt som enkelte
senere fremkomne Forslag. I 1903 fremsætter Regeringen et
Forslag til Genopførelse af Christiansborg i Anledning af Kong
Christian den 9des 40 Aars Jubilæum, og paa Jubilæumsdagen
den 15. November 1903 stadfæstedes Loven, der bestemte, at
Christiansborg bliver at genopføre med Lokaler til Brug for
DANMARKS HOVEDSTAD.
C . F. H
a n s e n
.
Byggede det andet Christiansborg,
Domhuset, Frue Kirke.