62 / 554
- 52 -
N
iels
R
y b e r g
.
Købmand, Konferensraad. Omordnede
Københavns Fattigvæsen.
P
eter
C
h r
. A
bildoaard
.
Stadsfysikus, Præsident i Landhushold-
ningsselsk. Oprettede Landbohøjskolen.
vel ofte virket som en Hæm sko paa
m ange Frem skridtsbestræbelser.
A t
m od tage G a v er eller Løfter om saa-
danne va r strængt forbud t Raadmæn-
dene; overtraadte de Forbudet, maatte
de b ø d e det dobbelte af G a v en til
— Bispen, ligesaa til deres K a ld s
fæ ller o g væ re vanæret.
Y d e rm ere
havde B iskoppen de «vise Fæd re"
bundet ved en h ø jtid elig Ed, i h v il
ken de »ved G ud , Jom fru M aria o g
alle H e lgen e" svo r at »holde den L o v
o g Ret, som B iskoppen g iv e r S taden",
at «underrette B iskoppen om alt, hvad der sættes i Væ rk m od ham o g K irken s E jendomm e"
o g at »meddele B iskoppen Raadets h emm elig e V ed tæ gter".
Man vil af det foregaaend e forstaa, at de 12 Raadmænd (eg en tlig kun 10: de to
fun gerede som Borgmestre) eftersom Byen vo k sed e b le v overlæ ssed e m ed A rb ejde, hvorfor
Frederik I. i 1526 befalede, at der «i Frem tiden til e v ig T id " sku lde væ re 4 Borgmestre
o g
12
Raadmænd, »hvilke Borgm estre m en ige B o rg ere der samm esteds sku lle udkeise"
(o: væ lge). K on gen har fo rm od en tlig villet im ød ekomm e D atidens K rav om Borgerstyre,
men allerede 10 A a r senere, da Kristian III sad paa T ronen , va r det forbi m ed denne
komm unale V algrefo rm ; thi bestem te K on g en : »V ille V i selv have M a g t til at sætte Borg
mestre o g Raad udi K jøbenhavn , hvilke os tækkes o g V i kunne vid e os o g R iget og
K jøb en h avn s In d b y g g ere ere tro o g n yttige".
G en n em ga ar man Fo rtegnelsern e over
Borgm estre o g Raadmænd i de tre første D ele af det 15d e A arhund red e, ses det, at de
næsten alle førte adeligt V aab en ; kun „forn emm e B o rg e re " — ikke H aandvæ rkere — maatte
b liv e Borgm estre o g Raadmænd; men i S lu tningen af det 15d e A a rhund red e ses der dog
at væ re en Skræder i Raadet. H aandvæ rkerne maa altsaa den G a n g haft et S lag s kom
munal V alg ret eller d o g vid st at g ø re sig gæ ldende.
I de ældste T id er har M agistratens Indtægter næppe væ ret store. D er gaves en
rin ge A fg ift af Haandværkere o g af V in tapp ere — den saakaldte
Vinsise
— som dels
yd ed es
in natura
til B orgm estrene,
dels i P en g e til Raadmændene. Raa
dets vig tigste Indtægter kom d o g
fra V ejerhuset eller »Punderen " —
en Indtægt, hvoraf d o g ogsaa B isko p
pen skulde have en Andel. A f andre
Indtægter kan nævnes O verskud et af
fo rskellige Jorder, V inkæ lderen under
Raadhuset, „Sø tøn d ern e", T o ld af
Peber, V in o g 0 1 samt „and re H er
ligh ed e r", hvortil bl. a. regn edes F iske
riet i Søerne. Magistratens M ed lem
mer skiftedes to o g to til at føre
R
asmus
N
y eru p
.
Bibliothekar og literær Historiker.
Regensprovst.
E
rik
P
on toppidan
.
Biskop, Prokar.sler. historisk og
sproglig Forfatter.