367 / 386
3 6 4
Rjøbenhavnske Originaler
der, d a lian sk u ld e aflægge en E d , blev af K a rd in a le n frita g e t
d e rfo r m ed de O rd : „N ej, m in k jæ re P e lr a rk ! af D em fo r
la n g e r jeg ingen E d ; D eres b lo tte U d sagn e r m ig m e re væ rd
end alle de a n d re s E d .“ F a d e re n s B ek jen d te vilde, a t h a n
sk u ld e lad e S ø n n en stu d e re , m en h a n m en te : „N ej, m in Søn
sk a l ikk e o p slik k e S tøvet i F o rg em a k k e rn e og h v e rk e n betle
e lle r k ry b e fo r M a itre sser, K am m e rtje n e re , M in istre og Hof-
snoge, m en h a n sk al selv fo rtje n e sit B rø d !“ — en temm elig
h a a r d B edømm e lse af den s tu d e re n d e K lasse. J o h a n blev
d e rfo r Væver, og d ette stem te overen s m ed h a n s Ø n sk er,
d e r b e sk ed en t in d sk ræ n k e d e sig til: „E n h u s lig 1og re tsk a ffe n
Kone, 5 B ø rn , et V æ rk ste d p a a fem Væve, et H us, en H av e
og et P a r K ø e r .“ Men h a n (tyrkede sin A and isæ r ved L æ s
n ing af B ou sseau , h v is „ E m il“ g jo rd e en fo rb av sen d e V irk
n ing p a a ham . |Han v a r o v e rty d e t
0 111
, a t n a a r m a n fulgte
de B egler, d e r h e ri v a re opstillede, m a a tte m a n blive et fu ld
e n d t M enneske. „ E m il“ v a r d e rfo r en led end e S tje rn e p a a h ele
h a n s L i vsv a n d rin g .
H a n blev Svend og M ester og fik af F a d e re n et H u s og
H ave, m en h a n m ang led e et Væsen, d e r k u n d e væ re h am
en tro fa st V en ind e og k jæ rlig S elsk ab ersk e. H a n sa a sig
0111
e fte r en sa ad an , m en d e t gik g alt m ed h a n s fø rste K jæ rlig -
lied. F ø r h an , „d en k ra ftig e og fy rig e Y ngling“, k u n d e kom
m e frem m ed d et skæ b n e sv a n g re S p ø rg sm a a l: „Vil Du væ re
m in ? “ sn a p p e d e en a n d e n h e n d e b o rt, og a lt v a r tom t og
øde om ham . H a n vilde da d rag e i K rigen , m en K e jse r Na-
polepns T ro n fra sig e lse i 1814 fo rh in d re d e det. N u d rog h a n
til K jøb en liavn , og d a h a n in d sa a , a t h in t Ø n ske om en H u
stru , 5 B ø rn , et H us, en H av e og et P a r K ø r ikk e lod sig
re a lise re , tra g te d e lian e fte r noget h ø je re , og m ed en s h a n
a rb e jd e d e som Væver, læ ste h a n J u r a og L a tin . D et v a r
n em lig h a n s H en sig t a t tage d a n sk ju rid is k E x am en , m en da
de fo rn ø d n e S u b sid ie r h e rtil udeblev f r a H jemm et, m a a tte
h a n fo rla d e B yen og lad e sig eng ag ere ved e t ty sk S ku e
sp ille rse lsk a b , h v o r h a n læ rte B e ty d n in g en af O rd e t C h i
k a n e ; th i „h a n s B o lle r fo rsv a n d t sæ dv an lig p a a F o re stillin g s-
dagen, og m a n sou fflered e h am u rig tig t fo r a t fo rv ild e h a m “.
N u v end te h a n tilbage til M aribo, h v o r h a n og saa m ød te
C h ik an e af sine egne B rø d re , d er, d a h a n vilde o v ertag e sin
F a d e rs V æ rk sted , fo rd re v h am d e rfra . Om sid er fik h a n (i
1818)' d a n sk -ju rid isk E x am en m ed K a ra k te re n „T emm elig v e l“
og n e d sa tte sig som S ag fø re r i Maribo. E n Sag, som h a n
fø rte fo r nogle G a a rdm æ n d p a a G rev sk ab et K n u th e n b o rg ,