371 / 386
368
Kjøbenhavnske Originaler
H u s h a n n ø d de h e rlig ste G læ der, og hvis to liv fulde, aand -
rig e og v e n n e h u ld e Dø tre h a n ikk e k u n d e glemme. Ved Af
sk ed en sagde H o fra a d e n til h am : „N a a r De k om m e r h jem ,
sk al De lade Dem a n sæ tte som K a b in e ts s e k re tæ r; th i d e r e r
De p a a D eres P la d s ." Men d e t vilde h a n dog ikke.
D enne R e jse g jo rd e h a n fo r d e t m este til Fods og b ru g te
af sin e egne P enge 400 Rdl. D a h a n kom lijem , fo relag d e
h a n Kongen R e su lta te t a f sin R ejse, b la n d t an d e t P la n e n til
en S tra ffe a n s ta lt lig den i P rag . Kongen havde, som h a n
fo rtæ lle r, tiltæ n k t h am D ire k tø rp o ste n for denn e A n stalt, m en
P la n e n s Iv æ rk sæ tte lse blev u d sa t, og h an blev d e rfo r h e lle r
ikk e D ire k tø r. D et begynd te overhoved at gaa op fo r ham ,
a t h a n blev m o d a rb e jd e t fra alle S ider, og at n avn lig Ste-
m an n v a r h a n s a rg e F jen d e . F a s t b e slu tte t p a a a t træ k k e sig
tilbage, sagde h a n til K ongen: „L ad os sk illes ad. D et F o r
hold, hvo ri vi sta a til h in a n d e n , m isk je n d e s og le d e r dog ikke
til noget." Det S p ø rg sm a al, Kongen g jo rd e ved d en n e L e jlig
hed, om h a n ogsaa v ild e slu tte sig til h a n s M od standere,
k ræ n k e d e h am d y b t og fo ran led ig ed e, a t h a n i en læ n g e re
Sk riv else fo rsv a re d e sig og 'beraab te sig paa sine sto re F o r
tjen e ste r. H a n vilde ikk e h ie re sk riv e noget offenlig; m ed
sin R ro c liu re „Om O p d ra g e lse n " vilde h a n fo r sted se tage
A fsked fr a den lite ræ re R ane og fo rlad e sit F æ d re la n d , „ h v a r
saa m ang e blodige M ind er og T a a r e r k læ b e ved E rin d rin g e n ."
„Jeg ag te r," h e d d e t tilsid st i Sk riv elsen , „ n u a t træ d e tilbage
til d en V irk ek red s, h v o ri m in F a d e r — den re tsk a fn e ste og
m e st elskede og agtede M and, jeg h a r k je n d t — v a r; m en da
in te t F a b rik væ se n h e r i L a n d e t k a n trives, sa a læ nge vi h ave
d e tte T o ldvæ sen , og jeg d esu d en ø n s k e r at læ re K a ttu n try k n in g
og G litning in. m. i LTdlandet, a g te r jeg a t in d træ d e to A ar i
L æ re fo rh o ld i E lb e rfe ld ." — Fø lgen af d en n e S k riv else v a r,
a t Kongen lod h am k a ld e og o v e rta lte h am til at blive. D et er
a tte r h a n s eget R eferat.
H a n vedblev nu a t u d a rb e jd e fo rsk je llig e T ing, som h a n
fo relagde Kongen, d e rib la n d t F o rsla g til O p h jæ lp n in g af den
a rb e jd e n d e K lasse i K jø b stæ d e rn e øg p a a L a n d e t, n avn lig
H u sm a n d ssta n d e n , U d k a st til A n o rd n in g e r o. s. v. Ig jen begav
h a n sig (i 1843) p a a en Rejse. I W ien vilde K o low ra th fo rm a a
h am til a t blive m ed L ø fte om ,at sø rg e fo r h am ; m en h a n
sv a red e : „Jeg k a n ikke, D eres E xcellence! U ag te t jeg ikk e e je r
en F o d sb re d J o rd i m it F ø d e la n d , e r d et dog fo r mig, som om
hele D a nm a rk tilh ø rte mig, og h v o r jeg er, e r d e r noget, som
træ k k e r m ig h jem ." Men d en n e K jæ rlig h ed til F æ d re la n d e t