369 / 386
366
Kjøbenliavnske Originaler
nogle S p ø rg sm a a l, som h a n b e sv a red e m ed : „D e t k om m e r
a n p a a , om D e re s kgl. H ø jh e d ta a le r a t h ø re S a n d h e d .“ —
„D et e r netop, h v a d jeg ø n s k e r,“ v a r S varet. D enn e S am ta le
h av d e en a fg jø re n d e In d fly d e lse p a a h a n s Liv. E n in d re
S temm e tilra a b te h am : „D et e r h am ! h a n e r d in P h a ram o n d ,
og Du e r h a n s V e n !“ Jom to u m ente, a t de F rø k o rn , som
h a n h av d e s am le t p a a E rfa rin g e n s Vej og fo r F rem tid e n
h a a b e d c a t sam le, v ild e ved den ædle, o p ly ste og v e rd en s-
kloge F y rs te s H a a n d blive p la n te d e og opelskede i den fæ d re n e
Jo rd . „H a n h a a b e d e nu , a t h a n s S temm e ej læ n g e re sk u ld e
væ re en R ø st i Ø rk en , m en a t h a n s F o rsla g til F o rb e d rin g e r
og lil A fskaffelse a f M isb rug og skadelige I n d re tn in g e r sk u ld e
blive o p h ø jed e til L ove.“ H a n b e re jste d e rfo r L a n d e t i alle
R e tn in g e r og lev e red e P rin d s e n R e su lta te t af sine Ia g tta g e l
ser. Men m a n søgte a t a fsk ræ k k e h am : F y rste g u n st, m en te
m an , v a r ikke a t stole p a a, og en J u s tits ra a d in d e sagde: „H a n
sk al h av e s a a d a n n e F o lk som D em til a t sto p p e i H u lle rn e ,
n a a r d e t k n ib e r.“ D e rh o s fo resvæ vede h am M indet om
S tru en se e , hvis b lo d b e stæ n k te Skygge H isto rie n frem v ise r som
et a d v a re n d e S k ræm m eb illed e fo r en h v e r, d e r vil hellige sit
L ivs V irk en til F o lk ets og den lid en d e M enneskehed s Sag.
Men slige A d v a rsle r og slige E x em p le r ky sed e h am ikk e;
h a n tæ n k te som sa a : Den, som ikke h a r et L iv a t vove, n a a r
et Fo lk s Vel og Ve lægges i h a n s H a an d , e r ikke L iv et væ rd .
Im id le rtid k u n d e h a n ikke ved S iden af V a re tag e lsen af
S ta ten s A n liggender, d e r jo optog den stø rs te Del af h a n s
T id , g an ske v a re ta g e sin e egne F o rre tn in g e r. D et gik g alt
m ed S k riftstø b e rie t, og h a n blev b ed rag en af sine Folk. Im id
le rtid v a r P rin d s C h ristia n b leven Konge, og d e t v a r h am
en R a lsam E
11
Dag k o rt e fte r T ro n b e stig e lsen lod Kongen h am
k a ld e — jeg fø lg er h e r Jø rg e n se n Jom to u s F o rtæ llin g — og
sagde: „Sig m ig
1111
, h v ad ø n s k e r De, h v ad k a n jeg g jø re
fo r D em ? “ — S v a re t v a r: „ Ingen ting . Jeg e r ugift, g ifter m ig
ikke. R eh ø v er blot L id t og h a r, h v ad jeg b ru g e r.“ — „N oget
m a a De vel k u n n e øn sk e D em ,“ sv a red e Kongen, „P e n g e ? “
— „N e j,“ sagde Jø rg e n se n Jom tou . K ongen m en te, a t h a n i
a lt F a ld dog sk u ld e h en v en d e sig til G eh e im e ra ad Adler.
D et skete. Da A d le r gjentog d e t sam m e S p ø rg sm a a l som K on
gen, v a r S v a re t d e t samm e. „M en,“ vedblev A dler, „ n a a r
De n u fik et godt fed t L ev eb rød , sa a kom L y sten til a t gifte
D em n o k .“ Men Jø rg e n se n Jom to u v ilde in te t modtage. J
en a n d e n S am ta le m ed Kongen, hv o ri den sa n n n e G jen stan d
blev d rø fte t, b em æ rk ed e h a n : „I in te t an d e t F o rh o ld e n d