376 / 386
Kjøbenhavnske Originaler
373
det re tte L ys øg a t ren se D ronn ing K a ro lin e M athildes Minde.
D isse F o re læ sn in g e r, hvo rv ed h a n udviklede en vis d ram a
tisk F æ rd ig h e d som R em in iscen s fra h an s tyske S k u esp ille r
liv, g jo rd e dog ikke samm e Lykke som de b ek jend te K arup -
ske *), m en m u lig h av d e h a n væ re t held igere m ed de F o re
d ra g over C h ristia n den O ttendes L iv og V irksom hed, som
h a n b eb u d ed e a t ville holde i Apoliosalen, dersom P o litiet
ikk e h av d e fu n d e t sig fo ran led ig e t til at forbyde dem. H an
lod sig dog ik k e h e ra f sk ræm m e fra vedblivende a t virke til
A lm envellet. I Novbr. 1861 Liis tillede lian R igsdagens Folke-
th in g og i J a n u a r 1862 R ig sra a d e t et A ndragende, hvori han,
n æ ste fte r a t h av e fo rtalt, hvo rledes h an p a a en Rænk ved
St. Jø rg e n ssø h avd e tru ffe t et stakk els Mand, d er med sin F a
m ilie v a r næ rv e d a t dø af Sult, fordi h a n in tet A rbejde
k u n d e faa, foreslog fo rsk jellige M idler til a t afh jæ lpe den
a lm ind e lig e T ra n g og o p h jæ lp e In d u strie n . Af disse v a re en
s tæ rk B ek lipn ing af Kongens d avæ ren d e Civilliste, fo rh ø je t
In d fø rse lsto ld og J e rn b a n e rn e s Nedlæggelse de vigtigste. T il
S tø tte fo r sin P a a s ta n d om Je rn b a n e rn e s Skadelighed i et
lille L a n d a n fø rte h a n C ita te r 'af en sto r Del S tatsm æ nd , saa-
som d en w iirtem b e rg sk e M inister R øm er, P o litim este ren i
Iviel o. s. v. D en sid stnæ v n te havd e som et Revis p a a J e r n
b a n e rn e s skadelige V irkn ing an fø rt, a t fø r havde Kiel tolv
H a ttem ag e re, n u havde Ryen ku n to, fo rd i alle Folk i Kiel
k jø rte p a a J e rn b a n e n til H am bo rg og k jøb te deres H a tte der.
S aa in d ly se n d e A rg um en te r til S tøtte fo r Jø rg en sen Jom tous
sta tsø k o n om isk e P rin c ip e r g jo rde dog in te t In d try k p a a For-
m æ n d e n e i R igsdag og R ig sraad , og h an s A ndragende blev
u b ø n h ø rlig lag t til Side.
D et e r tid lig ere om talt, a t h a n havde u d a rb e jd e t et U dkast
til en K rim inallov . Denne, d e r in d eh o ld e r overordentlig stre n
ge R estemm e lser og som D rakon s næ sten ku n d e siges a t væ re
sk rev e n m ed Riod, v a r efter h an s Sigende bleven rev id e re t
af C h ristia n den O ttende, d e rp a a try k t og saaledes komm en
i ad sk illiges H æ nd e r. Men det sidste v a r fo rsaav id t uheldigt,
som d e t v a r h a n s uforgribelige Mening, a t den und er 27de F e
b r u a r 1859 n ed sa tte Lovkomm ission h avde bemægtiget sig h an s
V æ rk og lag t d et til G rund fo r sine A rbejder. I en Skrivelse
h e rom til S tiftam tm an d Simony u d ta le r h an sig p a a følgende
M aade: „D et blev d e svæ rre m in sørgelige Lod at arb ejd e uden
L øn, a t se a n d re høste, h v ad jeg havde saaet, og blive b eh a n d *) C. F. W. K arup, Literat, f. 1829, d. 1870, gjorde sig bl. a. bekendt
ved at holde „folkelige Foredrag“ af skarp og udfordrende Art. Udg. Anni.