Kjøbenhavnske Originaler
379
lign end e O rakelsp rog . Det h id rø rte ifølge h an s B e u n d re re s
A n skuelse fra h a n s Id e e rs S to rhed og Mangfoldighed, d er
ikk e tillod dem a t slip p e ud g jennem den fa st tillukk ed e
H je rn e k iste . Men til a n d re T id er, n a a r d e r d ann ed e sig et
gem y tlig t D rikk elag af G jæ slerne, hvo ri h an indbødes til a t
tage Del, d a v a r det, som om det S tigbord, d e r havd e hæm
m e t h a n s T a le s og Id e e rs U d strøm n ing , pludselig v a r taget
bo rt, og a lt som G lassene tøm tes, fyldtes pg a tte r tøm tes,
blev F r a te r T a c itu rn u s (saaledes k ald tes h a n af nogle in telli
gen te G jæ ster) sa a tungefæ rd ig som den m est d revne R igs
d a g sta le r nu. D e r v a r ingen G ren af d en m enneskelige Viden,
h a n ikke fo rstod a t u d b red e sig over, pg m an vidste ikke,
h v a d m an m e st sk u ld e b e u n d re : den pud serlige, storagtige
Mine, h v o rm ed h a n u d k ram m ed e sin Visdom, elle r den Kon
tra st, h a n ved sin Snakk esaligh ed nu i det hele afgav mod
sin tid lig e re stilfæ rd ig e T av shed . D isse forskjellige T ilstan d e
gav et godt Stof fo r kom iske O p trin og gav h am et eget Ry.
E n d v id e re v a r d e r E n , som gjo rde sit E tab lissem en t til
lokk end e ved a t fo rene d et m ed en ¡Samling R a rité te r, ¡som
h a n k a ld te sit „N e u tra lie k a b in e t“. At forevise d elte v a r han s
S to lthed , og fo r n a tu rk y n d ig e vilde den Maade, h v o rp a a h an
g jo rd e det, h av e frem b u d t en ikke ringe In te resse , for saa
v id t som de d e rv ed fik L ejlighed til at udvide deres K un d
s k a b e rs K red s, ikke blot ved a t læ re en Mangfoldighed af
B enæ v n e lse r a t k jende, som h v e rk en Cuvier, L inn é eller nogen
a n d e n n a tu rk y n d ig k je n d te noget til, m en tillige ved at faa
et In d b lik i sa a d a n n e H emm eligh ed er i N atu ren , som de sik
k e rt a ld rig h av d e h a v t nogen Anelse om. H an paastod f. Ex.,
a t K o n k y lie r ikke v a re a n d e t end fo rstenede L u ftb læ re r af
Kæm pefisk , sam t a t de ægte P e rle r, af hvilke h an ejede
et E x em p la r sa a sto rt som et F lueø je, v a r den gennem B la
d en e noksom b ek jen d te „Sø slanges“ E xk rem en te r. Saa v a r
d e r en Væ rt, hvis Specialitet bestod i a t fløjte. H an havde
d re s s e re t sine O p v a rte re d erefter. E n Snaps, en halv F laske
01, et Glas P u n sc h , et S tykke Sm ø rreb rø d , en halv Boeuf,
h a v d e h v e r sit F lø jtesign al. E ndelig v a r d e r en Væ rt, der
v a r P o e t; h a n digtede m ange V iser, m e r eller m ind re m o r
somm e, og fo red rog dem fo r sine G jæ ster m ed vellydende
Stemm e, ak k om p ag n eren d e sig selv p a a Guitar. F r a h am h id
r ø r te ogsaa fo rsk jellige lystige A vertissem en ter i A dresse
avisen, hv ilk e ikke fo rfejlede deres V irkning. In itialen Side
314 v ise r h an s P o rtræ t. H an v a r b ek jen d t u n d e r N avn af
„K jæ rn e -P e te r“.