Kjøbenhavnske Originaler
377
unge elegan te H e rre som overfo r clen gam le Stødaf, d e r
h ø r e r til Jlu se ls S tam g jæ ste r; h u n m a a m ed en vis R u tin e
fo rs ta a a t u n d d ra g e sig næ rg aa en d e F rih e d e r, fra hvem de
sa a komm e, og h u n m aa tillige ikke g jø re F o rsk jel p a a de
to Slags G jæ ster, som h in O p v a rte r ku n k jend te, dem n em
lig, d e r give D rikkepenge, og dem , som ingen give. Men,
h v o r e r d e t vel i vo r fo rdæ rv ed e T id sa ld e r, hvor F riste lsen
e r sa a sto r, m u lig t a t opvise en, end sige flere O p v artn in g s
jom fru e r af d en B eskaffenhed , og d a m an p a a G rund h e ra f
i R eglen h a r g jo rt den E rfa rin g p a a B evæ rtn ing ssted ern e,
a t kvindelig O p v a rtn in g s n a re re sk ad e r end gavner Søgnin
gen, fo rd i d en træ k k e r den Del af G jæ ster til sig, som er m ind st
løn n en d e , m eden s den fje rn e r den solidere P a rt, er den p aa
de a lle rfle ste S ted e r bleven afskaffet og e rsta tte t m ed m an d
lig, v istnok til sto r S atisfak tion for Sædeligheden, men, som
a lt b em æ rk e t, næ p p e til F y ld e stg jø re lse for Skjønhed ssand sen .
D isse B em æ rk n in g e r, d e r v ed rø re det tjenende P erso n ale
p a a B evæ rtn in g ssted e rn e , gjæ lde ogsaa fo r en Del N utiden.
S jæ len og A anden i den lille Stat, som et sa a d a n t E tab lisse
m ent, s tø rre eller m in d re , egenlig udgjør, er im id lertid Væ r
ten, den, som le d e r og s ty re r det hele. Ogsaa i H enseende til
d en n e S ta tsb o rg e r h a r T id sa an d en g jo rt sit K rav gjæ ldende.
N u s e r m an h am sjæ ld en t, h a n e r saa godt som usynlig.
H an s A and svæ v er m aaske, eller m aaske ikke, over det hele,
m en d e t findes h v e rk e n ganske p a ssen d e e lle r sømmeligt,
i d e t m in d ste i de b ed re B evæ rtn ing ssted er, a t se h am gaa
om k rin g og deltage d irek te i O pvartn ingen , endnu m in d re
i U n d e rh o ld n in g en . D er b e sta a r et, om ikke fremm ed, saa
dog i d e t m in d ste a n sta n d sfu ld t F o rh o ld m ellem h am og Gjæ-
ste rn e , og
0111
noget k am m e ra tlig t F o rh o ld e r d e r sjæ ld en t
T ale. H vo r g an ske an d e rled e s v a r det ikke i æ ld re T ider.
V æ rten v a r næ sten a ltid tilstede, og deltog h a n ikke selv,
m ed et g rø n t M ultum s F o rk læ d e for, i O pvartningen, saa
led ed e h a n den dog. H an p aasaa, at Gjæ s tern es billige K rav
bleve tilfred sstilled e, og hv ad d e r tillige v a r noget af det vig
tigste, h a n søgte at un d e rh o ld e sine G jæ ster p aa en behage
lig M aade m ed D agsbegivenheder, N yheder, sind rige Reflexi-
o n e r over D it og Dat, ja vel endog med Politik, altid den uden
lan d sk e , th i d en in d en lan d sk e b rø d m an sig ikke synderlig
0 111
. D e r v a r et selskabelig t og venskabeligt Sam liv, isæ r m el
lem h am og Sitamgjæsterne, et Fo rho ld , d e r næ sten v a r p a
tria rk a ls k , h v o rfra vel ogsaa Benævnelsen K rofa’r h id rø re r.
B lev d e r u n d e rtid e n im p ro v ise ret et lille Symposion, v a r Væ r