376
Kjøbenhavnske Originaler
v i i
:
I
H eib erg s ^R ec en sen ten og
D y r e t“ sig er K eise r om den
sm u k k e O p v a rtn in g sp ig e Rose
i H r. P e lts T e lt p a a D y re h a v s
bakken , at h u n nok s n a re re e r
fæ stet fo r a t u n d e rh o ld e Gjæ-
sterne p a a en behagelig M aade
end a t a rb e jd e i K økken og
Kæ lder. G anske v ist e r en sm u k
O p v a rtn in g sp ig e et ikke rin g e
T iltræ k n in g sm id d e l fo r en of-
feiflig B evæ rtn ing . At se en slig
tje n e n d e ung D am e p r o p e r og
p y n te lig i P a a k læ d n in g m ed en
Sm u le nød v en d ig t K ok e tte ri
vim se fr a et Sled til et and et,
byde de fo rla n g te S ag er om
k rin g m ed et v en lig t Sm il og
et a rtig t O rd lil en h v e r, e r rig
tignok noget la n g t hyggeligere
end d e t Skue, som den m a n d
lige O p v a rtn in g afgiver, h v il
ken, fo r sa a v id t d en n e e r in d
født, i R eglen — og d e tte væ re
sag t uden nogen F o rk le jn e lse
fo r N a tio n a lite ten , ja, rnaaske
tvæ rtimod til F o rd e l fo r d en — k u n lid et e r sk a b t til d e tte
Kald. Men en B etingelse for, a t d et b lid e re Ivjøn m ed F o rd e l
sk al k u n n e anv end e s i d en n e E g en sk ab , b e s ta a r unægtelig
d eri, a t O p v a rtn in g s jom fru e n (jeg tag e r den m e re elegan te
B enævnelse) fo ru d e n a t h u n tilfre d s s tille r M oralens strenge,
om ikk e stren g e ste F o rd rin g e r, fo rs ta a r at ho ld e den gy ldne
M iddelvej ved ikke a t væ re fo r fo rekomm end e m od nogle
af G jæ ste rn e og ikke fo r lu n k e n m od an d re , ikke ag e re Mag
net, d e r s n a r t træ k k e r til, s n a rt stø d e r fra efter den G jen-
sta n d s B esk affenh ed , h v o rm ed den k om m e r i B erø ring . H u n
m a a h av e d et samm e Sm il p a a re d e H a a n d o v e rfo r den