117 / 327
Danmarks første elektriske Jernbane.
Enhver Rejsende over Storebælt kender Statsbanernes Kullos
ningsanlæg i Korsør, bygget af Titan omkring 1904. Men de
færreste ved, at Titan hermed anlagde Danmarks første
elektriske Jernbane.
og sammen! Takket være
den førende Stilling, de beg
ge havde indtaget blandt
Fabrikanterne i Jernindu
strien, havde der været ret
tet mange og drøje Angreb
mod dem i Arbejderpressen.
Mens Helweg allerede i
1898 havde trukket sig til
bage som Formand, fulgt
paa Vej af bidske Ord i
Smedenes Fagblad, saa hav
de Hauberg stadig hævdet
Pladsen som en af Fore
gangsmændene i Arbejds
givernes
Organisationsbe
stræbelser. »Lockoutmanden
Hauberg« maatte lægge
Øjne og Øren til mangt og
meget, der ikke var ment
som Behageligheder, og net
op i Marstrands Dødsaar
verserede der for Lands-,
Over- samt Hof- og Stads
retten, som det dengang
hed, en Sag som han havde
anlagt imod Social-Demokraten. Det gjaldt en Artikel, som behandlede hans
Forhold overfor Titan i den Tid, der var gaaet, siden han havde solgt sin Fabrik
til Koefoed & Hauberg. For det første hævdede Bladet, at han havde faaet alt
for meget for den, i Forhold til, at han de sidste to Aar, han var Ejer, kun havde
tjent alt i alt 4000 Kr. om Aaret. Og Købesummen 370.000 Kr. havde han faaet
udbetalt paa en for sig selv særdeles gunstig Maade, nemlig de 200.000 i 6 %
Obligationer, hvorved han opnaaede en sikker Kapitalindtægt, mens paa den
anden Side Renterne beslaglagde Hovedmassen af Selskabets Udbytte, saa
der blev saa lidt som muligt tilovers for Aktionærerne, af hvilke de oprindelige
jo tilmed havde faaet deres Aktier nedskrevet med 25 %. Naar disse Aktio
nærer, som ingen Dividende havde faaet det sidste Aar under Halberstadts
112