Regime, heller ikke vilde faa noget det første under Haubergs, var det rime
ligt, at de søgte at skille sig af med deres Aktier, og dem havde Hauberg —
efter hvad han selv havde meddelt Offentligheden — købt op til en Kurs af
50! Han købte altsaa paa den Maade Fabrikken tilbage til billigste Pris. Her
med var han imidlertid ikke fornøjet. Efter at have faaet afsat sine Obliga
tioner med den høje Rente til gode Kurser, blev Renten konverteret til 5 %,
for nu skulde der tjenes ved Salget af Aktierne. Der maatte følgelig betales
høje Dividender, og i Aarene 1891-96 udbetalte man »hensynsløst« alt hvad
der kunde skrabes sammen og levede samtidig paa Gæld. Aktiernes Kurs
steg og var i 1896 noteret til 140. Nu kunde Hauberg saa sælge sine med
Fordel, dem, han havde modtaget som Betaling for Fabrikken, med 50 %
Fortjeneste, og dem han
havde købt til en tre Gange
saa høj Pris, som han selv
havde givet.
Videre beskyldte Bladet
Hauberg for at have tjent
uforholdsmæssigt store Di
rektørgager, i et Aar 35.000
Kr., og for at han ikke
havde svaret Skat af disse
Beløb, og efter at han, ved
Sammenslutningen med Mar-
strand, Helweg & Co. Ⱦdel
modigt« havde opsagt sin
Kontrakt paa en Fjerdedel
af Nettoudbyttet, solgte han
med Tab Fabrikken i Mei-
nungsgade til Københavns
Cyklefabrik. Tabet maatte
naturligvis bæres af T itan’s
Aktionærer,
konstaterede
Bladet, men Hauberg selv
var økonomisk interesseret i
Ledelsen af Cyklefabrikken
Elektrisk Lokomotiv fra Anlægget
i
Korsør.
Og
skulde med det første
*
nyere Tid har Titan udfør. Maskiner til den moderne
°
elektriske Banedrift, saavel til Lyntog og S-Tog, som til
være dens Overdirektør!
almindelige Motortog.
113