Undersøgelser afstod Titan imidlertid fra at have med denne Sag at gøre.
Fremstillingen af Petroleumsmotorer laa jo paa Linje med tidligere Forsøg
i samme Retning. Samtidig med at man købte Patentet paa den Motor, man
prøvede paa at fabrikere, ansatte man saavel selve Opfinderen, Ingeniør Bern-
storff Thomsen, som hans Broder Orloff Thomsen, men efter et Par Aars For
løb opgav man Forsøget.
Hvad angaar Ledelsen, saa var den jo ved Krigens Udbrud fremdeles Hel-
weg, Garde og Hauberg. I 1912 blev der ansat en Mand, hvis Virksomhed
skulde blive af Betydning for Fabrikken. Det var Ingeniør Frode Kjems, som
tidligere havde været ved Titan og nu vendte hjem efter et treaarigt Ophold
i Amerika for noget senere atter at rejse derover et Aarstid paa T itan ’s Be
kostning for at studere ny Arbejdsmetoder.
Af den gamle Bestyrelse fra Aarhundredskiftet var der i 1914 ingen tilbage.
Rubin var ved sin Død blevet efterfulgt af Gottfred Bing, der døde 1903 og
fik Firmaets daværende Indehaver Villum Nielsen til Eftermand. 1902 var
som nævnt Etatsraad Hammerich indtraadt, og det næste Aar, da Formanden
Grosserer Henningsen trak sig ud, fordi hans private Interesser kom paa
tværs af Selskabets, blev Højesteretssagfører Arntzen valgt til Formand. Efter
Nielsens Død 1910 kom Direktør Paulsen fra Laane- og Diskontobanken ind
som Repræsentant for Firmaets ny Bankforbindelse og hermed ophørte For
bindelsen med Rubin & Bing. 1912 fratraadte efter eget Ønske den gamle
H. Rudolph Koefoed og blev fulgt af Professor Bernhard Bøggild, som man
ønskede valgt for at komme i nærmere Forbindelse med Mejerikredsene.
Efter Arntzens Død blev Hammerich Formand og en ny Jurist Overrets
sagfører Honum indvalgt.
FØRSTE VERDENSKRIG
Krigsudbruddet 1914 hidførte straks paa T itan en vis Nervøsitet. Forsaa-
vidt var denne ikke helt ubegrundet, da alle Materialepriser virkelig steg med
foruroligende Hast, og Arbejdslønningerne fulgte efterhaanden med. Følgelig
voksede det administrative Arbejde, idet der uafladelig skulde ny Beregninger
til for at holde T rit med Materialepriser og Lønninger. Hertil kom jo yder
ligere de mange Besværligheder, som den specielle Krigslovgivning medførte.
Som et Exempel paa Stigningerne for Raavarers Vedkommende kan anføres
Prisen paa smeltet Støbejern, der før Krigen regnedes til 10 Øre pr. Kilo. Prisen
steg i 1914 med to Øre pr. Kilo, i Løbet af 1915 med yderligere fire Øre,
120