230 / 327
trifuger, navnlig fordi de var lette at opstille, lette at arbejde med og lette
at trække.
Endnu i Aaret 1894, da Lister for det følgende Aar forpligtede sig til at
aftage Centrifuger for £ 27.500, skulde et forholdsvis stort Antal af disse
være af de store »Maskin-Centrifuger«. Men efterhaanden blev det ogsaa i
Udlandet umuligt at konkurrere med Lavals Separatorer, saa det var et Held,
at der netop paa denne Tid opstod et stort Marked for Haandcentrifuger. Ikke -
saa meget her i Landet, hvor det gennemførte Andelsvæsen gjorde, at der især
var Brug for de store Centrifuger, trukket af Maskinkraft. Det var kun enkelte
Mælkeproducenter, der selv kunde afsætte Smørret og derfor saa deres Fordel
ved at købe Haandcentrifuger. Anderledes i Udlandet, hvor der i Aarene efter
1890 var stor Efterspørgsel efter Haandcentrifuger.
Fabrikanterne tilstræbte naturligvis at imødekomme Efterspørgslen. Det
drejede sig især om at fremstille saa smaa og let haandterlige Maskiner som
muligt med den største Skummekapacitet, og ved Aarhundredskiftet var
man naaet til at kunne skumme ligesaa megen Mælk i Løbet af én Time ved
Haandkraft, som i 1885 havde krævet mindst én Hestekraft. Koefoed & Hau-
berg’s Haandcentrifuge Nr. 12 siges i 1896 at kunne skumme 68 kg i Timen,
og den noget større Nr. 9 i ikke mindre end 250 kg, men 1902 nævnes i
Aarsberetningen en ny Konstruktion af Alexandra-Centrifugen, der gjorde det
muligt for én Mand at skumme 500 kg i Timen. Paa Baggrund heraf hævdede
man, at Udsigterne for Afsætning af Centrifugerne var overordentlig lyse for
det kommende Aar.
Imidlertid holdt dette ikke, hvad det syntes at love, navnlig paa Grund af
de føromtalte merkantile Vanskeligheder saavel i Norge, som Rusland og Eng
land, og det følgende Aar blev i hvert Fald ikke bedre paa Grund af den rus
sisk-japanske Krig, som Følge af hvilken Forretningerne i Rusland og Sibirien
næsten gik i Staa. Og tiltrods for, at Fabrikken endelig havde imødekommet
et af Lister for flere Aar tilbage fremsat Ønske om, at der blev fremstillet
en Centrifuge, der kunde skumme 2000 kg Mælk i Timen, ja man var gaaet
videre og havde lavet en Centrifuge med 2250 kg’s Skummeevne pr. Time.
Hvad der iøvrigt ikke kunde glæde Lister, med hvem Forbindelsen nu var
afbrudt.
Det drejede sig om T itan’s ny Alexandra-Centrifuge med Tallerkenindsats,
den første af denne Art fremstillet efter Udløbet af Patentet. Ikke blot var den
forsynet med det nu saa uundværlige Indlæg, Konstruktionen var ogsaa paa
andre Maader afvigende fra den gamle Alexandra-Centrifuge, saaledes at man
224