235 / 327
det var gaaet med Burmeister &
W ain’s. Ja, det Rygte gik ude i Lan
det, at A lfa’s Køb af T itan’s Fabrik
var nærforestaaende. Naar det kapi
talstærke svenske Firma havde kun
net tvinge Burmeister & Wain næ
sten i Knæ, saa kunde det vel ogsaa
tænkes, at man vilde øve et voksende
og voksende Tryk mod Titan ved
lavere og lavere Priser. Danmark var
jo Mønsterland paa Mejeribrugets
Omraade, og det betød derfor ikke
lidt i den øvrige Verden, at Alfa
kunde reklamere med stort Salg her
hjemme. T itan’s Bestyrelse forudsaa,
at Alfa eventuelt vilde byde saa stort
et Beløb for Centrifugefabrikken, at
man maatte se bort fra nationale
Harold W. Hunt.
Grunde, og man fremholdt dette
, „
, , ,
j
0
Direktør for Titan s Datterselskab, The Alexandra
overfor Repræsentanter for De dan-
Separator Company Ltd., London.
ske Mejeriers Fællesindkøb og Ma
skinfabrik, som man var traadt i Underhandling med. Der blev talt om, at
Mejeriernes Sammenslutning skulde rentud købe Fabrikken eller dog tage
Aktier i den, i det mindste paavirke Mejerierne, saa de fortrinsvis købte hos
Titan. Men der kom ikke noget ud af Forhandlingerne, fordi Mejerisammen
slutningen var baseret paa Frivillighed, og Ledelsen ikke kunde forpligte
Medlemmerne. Den vedtog til Slut at stille sig neutralt overfor Centrifuge
salget, tiltrods for at man fra T itan’s Side mindede om, hvordan det havde
været i 90erne, da Alfa ogsaa havde været eneraadende paa det danske
Marked.
Det gik nu alligevel for T itan’s Centrifuge, og det vedblev at gaa fremad
i de følgende Aar, selvom de skiftende Konjunkturer naturligvis indvirkede
paa Salgets Størrelse. T itan’s store Centrifuge — Titan’s 42-Centimeters, som
den blev kaldt under Verdenskrigen — vandt Terræn og blev en Overgang be
tegnet som Verdens mest effektive Centrifuge. Endda den ved sin Fremkomst
var blevet modtaget med nogen Hovedrysten. Man mente, at den var for stor
til, at Mandskab og Anlæg kunde magte saa store Mælkemængder. Med
229
'