Da Koefoed fik sin første Dampmaskine, blev den installeret i Kælderen
under Beboelsesejendommen, og der var kun ophængt nogle Bølgeblikplader
under Loftet for at tage den værste Varme og Dampen fra Sikkerhedsventilen.
Det var paa en 4767 Kvadratalen stor Grund paa den modsatte Side af
Meinungsgade, at Koefoed i 1872 byggede sit første Maskinværksted af an
tagelig Størrelse, men det maa bero paa en Fejlhuskning, naar han skriver, at
han gik i Kompagni med Halberstadt og Hingelberg i 1874. Allerede det fore-
gaaende Aar blev Grunden med dette større Værksted indregistreret som til
hørende H. Rudolph Koefoed & Co.
H. R U D O L P H KOE FOED & CO.
Det har naturligvis været for at skaffe mere Kapital, at Koefoed optog de to
Kompagnoner i Firmaet, og den større Pengerigelighed fik omgaaende Ud
videlser til Resultat. Samme Aar blev en tilstødende Grund paa 2940 Kvadrat
alen købt, en Grund, som Koefoed selv havde solgt et Par Aar tidligere. Han
havde nemlig allerede i 1869 købt hele den Grund, som senere blev Meinungs
gade 10-12-14, men kun beholdt den større Midterparcel. Paa den ny Grund
blev der bygget et Støberi, ligesom Maskinværkstedet snart blev gjort næsten
dobbelt saa stort og der iøvrigt blev opført andre mindre Bygninger.
N u beskæftigede man sig altsaa ogsaa med Støberiarbejde, lavede Ovne
og Komfurer, samt andet Bygningstilbehør, og leverede dertil Maskiner til
Teglværker og Møller. En vigtig Artikel blev Valsestole til Dampmøller,
som man begyndte Fabrikationen af i 1881. De blev lavet efter tysk Mønster
og i stort Antal eksporteret til baade Norge og Sverige, især til det sidstnævnte
Land, ligesom de blev leveret til Størsteparten af de danske Møller.
Endnu i Begyndelsen af 1880erne hørte Nr. 15 med til Fabrikken, og
Kontor og Tegnestue var indrettet i Stueetagen, i en af Lejlighederne med
fire smaa Værelser og Køkken. Her residerede Koefoed selv og hans unge
Kompagnon Gustav Halberstadt, der var traadt i Faderens Sted — Hingel
berg var død 1881 — mens en afskediget Infanterikaptajn, Koefoeds Fætter,
O. M. G. Meyer en 3-4 Timer daglig førte Bogholderiet. 1881 fik han en
Kontorlærling til Hjælp, P. Th. Petersen, der senere skulde komme til at
indtage en ledende Stilling i Firmaet, og Kontorpersonalet blev yderligere
forøget med endnu en ung Mand, E. Fischer, der nogle Aar senere arvede
Meyers Stilling som Bogholder og fortsatte som saadan under de skiftende
Vilkaar, der blev Firmaet til Del, helt indtil 1921.
48