Previous Page  53 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 327 Next Page
Page Background

Da Koefoed fik sin første Dampmaskine, blev den installeret i Kælderen

under Beboelsesejendommen, og der var kun ophængt nogle Bølgeblikplader

under Loftet for at tage den værste Varme og Dampen fra Sikkerhedsventilen.

Det var paa en 4767 Kvadratalen stor Grund paa den modsatte Side af

Meinungsgade, at Koefoed i 1872 byggede sit første Maskinværksted af an­

tagelig Størrelse, men det maa bero paa en Fejlhuskning, naar han skriver, at

han gik i Kompagni med Halberstadt og Hingelberg i 1874. Allerede det fore-

gaaende Aar blev Grunden med dette større Værksted indregistreret som til­

hørende H. Rudolph Koefoed & Co.

H. R U D O L P H KOE FOED & CO.

Det har naturligvis været for at skaffe mere Kapital, at Koefoed optog de to

Kompagnoner i Firmaet, og den større Pengerigelighed fik omgaaende Ud­

videlser til Resultat. Samme Aar blev en tilstødende Grund paa 2940 Kvadrat­

alen købt, en Grund, som Koefoed selv havde solgt et Par Aar tidligere. Han

havde nemlig allerede i 1869 købt hele den Grund, som senere blev Meinungs­

gade 10-12-14, men kun beholdt den større Midterparcel. Paa den ny Grund

blev der bygget et Støberi, ligesom Maskinværkstedet snart blev gjort næsten

dobbelt saa stort og der iøvrigt blev opført andre mindre Bygninger.

N u beskæftigede man sig altsaa ogsaa med Støberiarbejde, lavede Ovne

og Komfurer, samt andet Bygningstilbehør, og leverede dertil Maskiner til

Teglværker og Møller. En vigtig Artikel blev Valsestole til Dampmøller,

som man begyndte Fabrikationen af i 1881. De blev lavet efter tysk Mønster

og i stort Antal eksporteret til baade Norge og Sverige, især til det sidstnævnte

Land, ligesom de blev leveret til Størsteparten af de danske Møller.

Endnu i Begyndelsen af 1880erne hørte Nr. 15 med til Fabrikken, og

Kontor og Tegnestue var indrettet i Stueetagen, i en af Lejlighederne med

fire smaa Værelser og Køkken. Her residerede Koefoed selv og hans unge

Kompagnon Gustav Halberstadt, der var traadt i Faderens Sted — Hingel­

berg var død 1881 — mens en afskediget Infanterikaptajn, Koefoeds Fætter,

O. M. G. Meyer en 3-4 Timer daglig førte Bogholderiet. 1881 fik han en

Kontorlærling til Hjælp, P. Th. Petersen, der senere skulde komme til at

indtage en ledende Stilling i Firmaet, og Kontorpersonalet blev yderligere

forøget med endnu en ung Mand, E. Fischer, der nogle Aar senere arvede

Meyers Stilling som Bogholder og fortsatte som saadan under de skiftende

Vilkaar, der blev Firmaet til Del, helt indtil 1921.

48