48 / 327
gratis, men som gjorde, at industrielle Foretagender ikke kunde placeres
hvorsomhelst og derfor kun kunde anlægges i ret begrænset Mængde. Og
skønt de første danske Maskinfabrikanter, enten de nu var »Mekanici« eller
slet og ret Smedemestre, først og fremmest lagde an paa Fremstilling af
Dampmaskiner, mødte disse i Begyndelsen temmelig megen Modstand. De
var for bekostelige baade i Anskaffelse og D rift og dertil brandfarlige. I
Københavns Forstæder, fordi der dér — paa Grund af Demarkationslinien
— kun maatte bygges af Bindingsværk, og inde i den tæt sammenbyggede By
frembød Dampmaskinen naturligvis ogsaa et stort Risikomoment. Men den
gik alligevel sin Sejrsgang og andre Maskiner med den. Den revolutionerede
Fabriksdriften.
Flovedstaden blev en anden, efterhaanden som de rygende Skorstene rej
ste sig over Hustagene. Ikke alle fandt, at Forandringen var af det Gode •—
nu kom Røgplagen. Blot en enkelt Maskine gav i 1835 Anledning til mange
Klager, den »udsendte til Tider den vederstyggeligste Luft, baade over de
nærmere tilgrænsende Ejendomme, saavelsom over Veje og de langs Søerne
anlagte Promenader, saa det især for svagelige var skadeligt at blive ind
hyllet deri, ej at tale om, at Klæder og Ting fordærvedes derved.« Og da der
en Menneskealder senere var et Par Hundrede Fabrikildsteder i København,
hang Røgen i stille Vejr næsten uigennemsigtig over hele Byen, kun stærk
Blæst kunde sprede det tætte Dække. Hygiejnikerne begynder at røre paa sig
og Hauberg imødekom Tidens Tanker, da han lagde sin Fabrik paa den aabne
Mark ved Tagensvej, ligesom Fabrikken paa Vesterfælledvej en halv Snes
Aar før var blevet bygget langt fra den gamle By.
Efter Sammenslutningen af de to Firmaer kom der som nævnt til at staa
baade Støberi, Maskinfabrik og Elektricitetsværk paa Plankeværket, og det
var navnlig Betegnelsen Elektricitetsværk, der varslede det nye Aarhundrede
og en ny Revolution paa Industriens Omraade. Sammenlægningen skete netop
ogsaa for at drage Fordel af den ny Drivkraft Elektriciteten. Selvom Elek
tricitetsværk her ikke maa opfattes i Nutidsforstand. Det skulde betyde et
Værk, en Fabrik, der fremstillede elektriske Maskiner.
Det var, om man kan udtrykke sig saaledes, i Skæret af den elektriske
Gnist, at de to sammensluttede Virksomheder skulde leve videre.
Schmith & Marstrand, som Firmaet dengang hed, havde etableret sig
paa Vesterfælledvej i 1875 og Fabrikken paa Tagensvej var blevet anlagt
i 1885. Den sidste tilhørte jo siden 1888 sammen med Fabrikken i Meinungs-
gade A/S Koefoed & Hauberg, hvilket Firma til sin Tid havde overtaget Hau-
43