DE GAMLE VI RKSOMHEDER
Titans Forgængere
J
ERNSTØBERI OG MASKINFABRIK var der med store Bogstaver malet
paa Gavlen hos Marstrand, Elelweg & Co., Vesterfælledvej, og det kom
der ogsaa — efter at Virksomheden var slaaet sammen med A/S Koe-
foed & Hauberg — til at staa paa A/S T itan’s Plankeværk ud mod Tagensvej.
Men paa dette stod der tillige: Elektricitetsværk. Og det var navnlig denne
Betegnelse, som angav, at det her drejede sig om et moderne Foretagende,
startet, som det var, paa Tærsklen til det 20de Aarhundrede.
Opkomsten af Maskinfabrikker og Jernstøberier hører derimod en noget
ældre Tid til. Navnlig Jernstøberi lyder straks mere gammeldags. Alligevel
skal man ikke længere tilbage end til Aar 1825, før der kun fandtes fem
Støberier i dette Land, fem Støberier der tilsammen beskæftigede det impo
nerende Antal af 39 Mennesker! Og det tiltrods for at Støberiets Kunst
naturligvis har været kendt i Aarhundreder, for ikke at sige Aartusinder. Og
tiltrods for at den danske Statsmagt, Kongerne, lige fra Frederik II’s Tid til
Sjette Frederiks Dage, havde søgt at fremelske industrielle Foretagender her
i Landet og ydet dem al mulig Støtte, saaledes at der ogsaa ved Begyndelsen
af det 19de Aarhundrede fandtes nogen Industri i Danmark. Grunden til at
Jernstøberiet ikke havde haft større Fremgang, var vel nok i første Række
at Raamaterialet ikke fandtes indenfor Landets Grænser, skønt det var ogsaa
Tilfældet i flere af de Industrier, der trivedes udmærket. Grunden var imid
lertid ogsaa, saa mærkeligt det lyder, Unionen med Norge, hvor Jernmalmen
tværtimod forekom i større Udstrækning. I Tvillingrigernes Tid, indtil Ad
skillelsen 1814, blev Danmark forsynet med færdigt Støbejern fra Norge.
Eller rettere indtil Krigen 1807-14 i meget væsentlig Grad hindrede Handels
samkvemmet mellem de to Riger, og det er forsaavidt betegnende, at et af
de ældste danske Støberier blev oprettet i denne Periode. Adskillelsen fra
Norge var dog ikke i sig selv tilstrækkelig Grund til Støberivirksomhedens
hurtigere Vækst og heller ikke, at man for at raade Bod paa Krigens ulykkelige
Følger søgte at forbedre Landbrugets og Hjemmeindustriens Redskaber og
disse efterhaanden i større og større Omfang blev forfærdiget af Jern. Det var
41