44 / 327
Der blev endnu forhandlet noget frem og tilbage, navnlig om Prisen. Den
var højere end i 1900. Magistraten forlangte først ca. 8 Kr. pr. Kvadratalen
eller rettere 20 Kr. pr. Kvadratmeter, for nu regnede man paa den Maade.
Titan bød 17 Kr., hvorpaa Magistraten gik ned til 18, under Forudsætning
af at Selskabet til Gengæld købte Grunden helt ud til den projekterede Gade
linje, og efter endnu lidt Tovtrækkeri enedes man om en Pris af 17,50 Kr.
pr. Kvadratmeter. Ved Magistratens Skøde af 18. September 1918 blev Titan
Ejer af hele den uregelmæssigt formede Karré mellem Tagensvej og de nye
projekterede Gader, bortset fra den gamle Ejendom Tagenshus og — en Del
af Titans tidligere Areal!
Det var nemlig blevet besluttet at sælge Centrifugefabrikken, og man
havde jævnsides med Kommunen forhandlet med Fabrikant Richard Muller,
der forresten tidligere havde spurgt paa Magistratens Grunde mellem Haralds-
gade og Heimdalsgade. Nu blev det til, at han købte T itan’s Centrifugefabrik,
og samtidig til dennes Udvidelse en Del af det Areal, som Titan skulde købe
af Kommunen. Det blev ordnet saaledes, at Magistraten direkte meddelte
Muller Skøde paa vedkommende Grundstykke.
Hvad angaar Planerne om at føre Jernbanespor ind til Titan saa blev de
ikke til noget. I det hele taget gik det ellers efter Stadsingeniørens og Stads
arkitektens Forudsigelse. Der meldte sig foreløbig næsten ingen Købere til
de ledige Fabriksgrunde i Kvarteret — det eneste Grundkøb af større Betyd
ning var Laurids Knudsens i 1921, og selvom Jernbaneplanerne foraarsagede
en længere Trætte mellem Kommunen og Ludvig Jensen — af Hensyn til
dem vilde det nemlig være nødvendigt at hæve den Del af Skraagaden, som
han havde Pligt til at anlægge — saa blev de aldrig ført ud i Virkeligheden.
Trods alt gik det imidlertid saaledes, at Kvarteret mellem Titan og Haralds-
gade og hinsides denne over imod Lersøen alligevel for Størstepartens Ved
kommende og i Overensstemmelse med Planerne fra den sidste Verdenskrigs
Dage efterhaanden blev taget i Brug af industrielle Virksomheder.
Siden Grundkøbet i 1918 har Titan ikke udvidet sine Arealer. Det vilde
jo ogsaa have haft sine Vanskeligheder. De i 1918 endelig anlagte Gader —
Hermodsgade og den efter selve Fabrikken opkaldte Titangade — spærrede
for yderligere Udvidelse. Det var netop, hvad Hauberg havde frygtet og kæm
pet imod, men naturligvis kunde det ikke ventes, at man, efterhaanden som
Behovet for Byggegrunde blev større og større, fremdeles kunde holde Arealer
i Reserve med Henblik paa de bestaaende Virksomheders eventuelle Udvi
delseslyst.
39